345 / 388
ubreftet alt bet famme tif ØtiffeTfenø
fec l, naar jeg 6aobe jjenfcenbt mig til &>irec*
teitrcnif; og Dette er ogfaa en bebrejbelfe
ittob
mig, fom jeg albrig funbe foctcenfe min
lefle
S3en i, om Jan giorbe mig ben; men
Iigefaa fFammeligt, fom Det er at giøre nogen
lltyffelig, naar bet fan un&gaaeg,
ifcer
Da
enbre tljfylbige,
fom
iffe £a\?e taget £>eel i
93
iiø£anblinger, bog maae tage £>eel i bc
fceraf ftyDenbe fortræbdigljeber; faa fFiombig
ct bet tifitge,
enten foc $>enffab,
©utifi eller
©aoe, at
fee
ligegglbigt til, £»or $nénnej¥e*
9
ictttg6eb fremfeg, og
6
oor
4
lrmeø
Sftøbtørf#
tigljetier opflugeg
forø tXo»
af ublue
begjceri*
ligf^eb, og iffeføgc at^ammebet, omman fan;
tjibct eratpaaprage ftg felo be^lenbtgegøuf*
fe.
SÉJiine retjtnbigie £«fere bebømme berfor
^>irfningerneefter beregbeflemmenbe$larfager.
jppor meget enflfebejegnu iffe, atbstte £Kegn<
flfab,fom jeg $ar aflagt for mtn gremganggmaa*
&e, maatte giøre en forønflFet
3
>irfning, at
jeg iffe j¥ulbe blioe nøbfaget at gaae bijbere i
tingene; t()i faa lemge bet er mig mueligt,
f^al jeg beftrcebe mig for at gaae frem meb
SSef^eebenjjeb og iffe oprippe mere enb £ør?(l
nøboenbigt; foorfor jeg £aaber, at Dm(tc?n*
fcig^ebmieiffejftrtbe nøbe mig til at talemeere
plat.
3*3
’
r
■
8C