89 / 388
fccefø meb be paafagte gattige&^enge, beetø
meb fcuuølige $Umiffer, £ar epbraget jTinfe
SSern til kongens og ©tatenø 0?r>tte og ‘lie*
ncflc; int bliver (jangammefog fFrøbefig, Patt
ei fanger vare ftg feiv etfer anbre tif ©avn,
ja r intet til s
25
ebffe, maac fege fin tilflugt
til §attigvafenet, fommer inb part $llntinbe*
Itø Sofpitaf / faaer for bet ferftc, ja maajlfee
i fang ^ ib , intet uben Xmueslpe, fiben faaer
£att 8 fj. cficr maajlPee Iibt mere ugentfig,
|jan frtjfet tnaafTFee> men fTfPert (ungrer Jati
paa fine gamfe $)age, ba
ban
f¥ulbe nt?be got
af fin Ungbomø grib; Jperre Øubf £vormaa
bet gramme ben gamfe @taffe», iffe aflene
at fa>e
9
?ob, men mdafFee ent'og at blive be*
gegitet meb #aarb£eb og goragt af en UfTtng,
ber pranger og fraa&fer, flPraScr fammen oø
fcortefler, maaflf'éeiPfe engang ftt eget! — t£t
manae leve ^eit paa anbreø Qxfofining. —
Sften £vor ftnDee £>ctU6t)re, ber lever ^rit paa
be gattigeø, !?e CfanHgeØ SSePoftnin# ? —
2>aa Jpefpitafet, paa SUminbettg J£)ofpitaf,
v — Juor Der finbeø faa mangfotøige 6eiftc(æn*
bige Semmer) £vor en (røfelig ^Jtefanfolie
ovecfafDer enhver, ber ei ganffe £ar forfar*
bct)
7
t ^ierte, £ v o rø u lt, fftøgenjeb, Åum«
mer, étjqbom og (ElenbigfjeD Ipar ftn $
5
olig,
ber, ja Del- ftnbeø — »ifi mangen en SR'anb
s
. '■
•
J
i t