264 / 297
249
en T id lang havde været meget urolig i Hovedet, at han
gik hjemme fra i urolige Tanker, derhen, at Grjerningen
maatte være begaaet „i R a s e rj“ , og at han derfor ikke
kunde betragtes som S e l v m o r d e r 1).
Onsdagen den 22. December, Dagen efter at man
havde fundet Johannes W iedewelts L ig i Sortedamssøen,
hensov vor store M aler J e n s J u e l .
I Løb et a f nogle
faa D age havde Akadem iet mistet to a f sine berømteste
*) I den med “W iedewelts beslægtede Z e is e s k e F a m il i e (se T il
læg 1) er det, — i F ølge velvillig Meddelelse af Hr. cand. pliil.
Z e is e , — Tradition, at den gamle Kunstner ikke har taget sig
selv af D age, men at han led af hyppige og stærke Anfald af
Svimmelhed, og at hans D ød var en Følge af et ved et saadant
foraarsaget Ulykkestilfælde. Hæst efter at bemærke, at denne
Overlevering, hvis Fremkomst i de nærmestes Kreds baade er
naturlig og let begribelig, kun kan betragtes som en Gasning,
hvis Sandhed ikke kan bevises, efter som ingen var til Stede ved
'Wiedewelts Død, og som derhos staar i den bestem teste Mod
strid med Samtidens Overbevisning og Vidnesbyrd, er det ind
lysende, at en to og halvfjerdsindstyveaarig Olding, som er rørt
af Slaget og lider af et stort Brok, og som man faa Dage efter
finder druknet i Søen, ikke har forladt sin Bolig en mørk og
kold Vinteraften og slæbt sit lidende og affældige Legeme en
forholdsvis m eget lang Vej, uden for Byens Volde og Porte, til
en Sø, hvis Omgivelser den G-ang vare saa godt som ubeboede,
og hvis Bredder en bælgmørk December aften, — Maanen var i
sidste Kvarter, — maa have været aldeles øde, — uden for at
udføre en fortvivlet Gfjerning.
Hvis et Ulykkestilfælde havde foraarsaget W iedewelts Død,
havde dette ogsaa uden mindste Tvivl været meldt i det Zeiseske
Haandskrift. Men dette er ikke Tilfældet. Den gamle Peter Fr.
Zeise, Kunstnerens Ven, Fætter og Husfælle, optegner (Side BO)
kun med rystende Oldingskrift: „ .. .. er hat . . . . unter andern
(Arbeiten) das
Monument
flir den hochst seelichsten Konig
Fre-
dericum Vtumc.
c .. . . gemacht, und ist darauf gestorben am 1
iio
Decembris
1802, in einem A lter von 72 Jahren, beerdigt aber den
2 4
ejusclem
aufm Kirchhofe vorm Norder Thore“.