EfterretnOmJohannesWiedewelt

D en ene af Lærlingene i dette „espèce d’Academ ie où

liuit à dix élèves dessinaient après un assez mauvais modèle“ 1),

var J o h a n n e s W i e d e w e l t , D a n m a r k s f ø r s t e b e 

t y d e l i g e r e B i l l e d h u g g e r .

D e t gaar med Kunstnere af ulige stor Betydning som

med Lysgivere af forskjellig Styrke. L igesom det svagere

Ly s hiegner, ja endog kan kaste Skygge, naar det er i

umiddelbar Kærhed af det stærkere, saaledes naar den

Kunstner, hvis L od det blev at træde frem paa Verdens

Skueplads umiddelbart før eller umiddelbart efter et epoke-

gjørende Genie sjælden eller aldrig den Anerkjendelse, som

under andre Omstændigheder vilde blive ham til Del. Hvor

iortjenstfulde hans Værker end hver for sig kunne være,

tabe de dog uforholdsmæssigt ved Sammenligning med den

endnu større Mesters, der staa Side om Side med dem.

deres mulige Ufuldkommenheder voxe i Beskuerens Øjne til

Fejl lige over for det alt overstraalende Genies fejlfri og

formfuldendte Skabninger, det skjønne og ædle ved hans

Arbejder kommer ikke til sin R et lige over for det endnu

skjønnere og herligere, den anden har frembragt, hele hans

Betydning som Kunstner formindskes i Samtids og Efter

tids Øjne i samme Grad, som hans Overmand staar ham

nær i Tid og Rum, og tidt bliver ikke alene Mangel paa

fortjent Paaskjønnelse hans Lod, men endog hel eller del

vis Forglemmelse af hans Værker, af hans Betydning for

Kunsten, ja stundom af hans Navn, af hele hans Livs

Gj erning.

Johannes W iedewelt, Danmarks første betydeligere

Billedhugger før Thorvaldsen, er vel ingenlunde fuldstændig

glemt, men hans Eftertid har af oven anførte Grunde aldrig

ydet ham fortjent Paaskjønnelse.

Nævner man Wiedewelts Navn for den nu levende

x) Hennings Side 47, — Nyerup og Lahde Side

, — Büsching

Side 275. — Om den ringe Opmuntring, Kunsterne nøde i

Danmark, se Barth. Roque: Danmarks Forlystelser,

K bhv.

1747,

Side

2 1