271 / 297
256
Tre Fjerdedele af et Aarhundrede ere henrundne siden
lians Hedengang, men ogsaa vi, som leve nu, burde, mere
end det sker, med Taknemmelighed og Vemod mindes hans
lange og hæderlige Liv og Virken og hans sørgelige Død.
Thi hans Ungdoms Forsæt, at grunde en Koloni af græsk
Skjønhed i sit kolde og mørke Fædreland, hvortil Winckel-
mann skjænkede ham sin Velsignelse, hans mamgesidige og
uophørlige Anstrængelser for at naa dette Maal, hans rast
løse Kamp og Møje i et L and , hvor baade Forbilleder,
Lejlighed og Paaskjønnelse fattedes, hans bitre Armod,
hans sørgelige Død og endelig den Glemsel, hvori Thor-
valdsens straalende Frem træden nedsænkede hans Navn, —
d e t t e er i faa Ord Wiedewelts tragiske Skæbne
og
H i
storie x) !
Der ude staar endnu S tøtten paa hans Grav, sunken
til den ene Side, medtaget af Vind og Vejr, skjult af
Buske og Hækker, vanskelig at finde. Gravhøjen selv er
sunken sammen ; dens Sted om Sommeren bevoxet med
alenhøje Tidsler, om Vinteren skjult under den dybe Sne
eller under henslængte visne eller halvraadne Kranse. En
anden har for nogle A ar siden fundet sit sidste Hvilested i
den samme Grav, hvor man i 1802 jordede L iget af „Dan
marks Phidias“ !
Kunstelskeren med S o rg , at næsten alle W iedewelts Værker i
Fredensborg, endog i den kongelige Særhave, i større eller min
dre Grad ere lemlæstede. D et samme gjælder om nogle af Ar.
bejderne paa Assistens Kirkegaard.
0 Justi II, 84 f.