Previous Page  148 / 163 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 148 / 163 Next Page
Page Background

14 8

Operaen i Stockholm. Prosceniets Fremspring og Indsnævring vil gøre Teatret

bedre egnet for det intime Skuespil uden at berøve det dets Rumforhold med Hen­

syn til store Operaer og Skuespil. Det kræver en Overbygning af Kapellet i Lighed

med, hvad det har været gennem alle Aarene, indtil Dr. Mantzius i sin Direktør­

periode lod Forscenen bortskære. En Hævning af Scenen vil ikke medføre, at

Overbygning af Kapellet vil blive til Gene for dettes Medlemmer, og en saadan

Overbygning er efter min Mening paakrævet, alene paa Grund af det Forbud,

Brandvæsenet har nedlagt i Aar mod, at Teatrene anbringer Dekorationer eller

Dele af Dekorationer foran Jerntæppet. (Folketeatret maatte saaledes lade hele

sit nye Proscenium i gammeldags Stil nedrive, da det var udført af Teatermateriel

og anbragt uden for Jerntæppet).

Der vil ved dette Forbud være sat en Bom for alle de store Iscene­

sættelser, der som hidtil har været anbragt uden for Jerntæppet — ud over

Orkestergraven.

Ombygningen af Scenen vil muliggøre en Udvidelse af Drejescenen med

indtil 3 m, hvad der vil være af meget stor Betydning og uden alt for store Om­

kostninger, da selve Maskineriet ikke skal ændres. Samtidig med, at denne Del af

mit Forslag vil medføre, at Teatret gøres intimt, vil ogsaa Begrænsningen af Pro­

sceniet medføre Anvendelse af Dekorationer af mindre Format, Besparelse af

Materiel saavelsom af Arbejdskraft.

Samtidig gaar mit Forslag ud paa, at der foretages Ændring af Tilskuer­

rummet paa Gulvet og i Balkonen. Dette kan gøres ved at inddrage Rundgangen

i den bageste Del af Tilskuerpladsen. Samtidig tænkes de tidligere projekterede

Loger under henholdsvis Konge- og Hofdamelogen opført. Dette vil bevirke, at

hele Forholdet mellem Kapel og Tilskuerpladsen bliver mere kunstnerisk

afsluttet.

Efter de foreløbige Samtaler, jeg har haft med Brandvæsenet, vil der ikke

stille sig væsentlige Hindringer i Vejen for Planen. En yderligere Udgang fra Par­

terret vil kræve Trappepartiet hævet.

Den nuværende Parterregarderobe tænkes omdannet til Bar — og For­

salen i Stueetagen ved nogle mindre Ændringer omdannet til Foyer, saaledes at

Foyeren i Balkonen aflastes i højst fornøden Grad. I Balkonen tænkes Plads­

logen udvidet til begge Sider. Ved denne Plads-Indvinding paa Gulvet og i Balkonen

vil ialt fremkomme 150 nye Pladser, saa selv om Bekostningen ved Prosceniets

Ombygning, Jerntæppets Flytning, Scenegulvets Hævning, Ændringer paa Til­

skuerpladsen, Indretning af Prøvescener etc. vil andrage en ret stor Sum, vil denne

ved den forøgede Billetindtægt, der vil fremkomme i Henhold til Direktør

Hejles Projekt, i Løbet af en eller to Sæsoner kunne dække samtlige Omkost­

ninger.

Mit Forslag omfatter endvidere en Ændring af Tilgang og Tilkørsel til

Teatret, idet jeg foreslaar, at alle Billetter

tydeligt

mærkes med „Lige Numre“

og „Ulige Numre“, saaledes at Begrebet „højre“ og „venstre“ helt udgaar, —

ved Indgang til Teatret skal store Skilte tydeligt angive „Lige Numre“ og „Ulige

Numre“ over de respektive Opgange. Det vil i saa Henseende være formaalstj enligt,

at den midterste Port slet ikke benyttes, saaledes at Publikum helt ude fra vænnede

sig til, hvor de skulde ind. Ved Operaen i Stockholm er der kun een Kontrollør

i Forsalen, der dirigerer Færdslen. Paa samme Maade er det, at jeg har tænkt