108 / 231
XIII. Slukningsmateriel.
Tovet »sanser« sig, naar det i en Knude eller i et
Stik trækker sig stærkt sammen. Hvis en Knude eller
et Stik ikke kan holde, men kan trækkes ud, siger
man, at den »skrænser«.
A t »indskære« en Talje er at bringe Taljeløberen
ind paa Blokkens Skiver. Det modsatte kaldes at
»udskære« Taljen.
A t »hugge« et Tov paa en Krog, er at fastgøre
det paa Krogen.
A t »hale« et Tov »an«, er at stramme det, at
»fire«, »siægge« eller »stikke« paa Tovet, er at slappe
det uden at slippe.
»Fovter« er Fordybningerne mellem et Tovs Dug*
ter eller Kordeler. »Tampen« er et Tovs frie Ende,
den øvrige Del af Tovet kaldes »Langtovet«.
»Ters« er et lille Stykke Træ, som stikkes ind i
en Knude, for at Tovet ikke skal sanse sig saa
stærkt, at Knuden vanskelig kan løses. »Kovs« er en
Ring af Træ eller Jernblik, der er formet saaledes,
at Omkredsen er en Rille, hvori et Tov kan ligge.
»Dyvelsklo« er et Øje, som er dannet af to Kroge,
der drejer sig om samme Bolt, og som vender Krum*
ningen mod hinanden, saaledes at de danner et Øje,
naar de lukker sammen.
172.
Ved Knuder og Stik forbindes Tove til hin*
anden eller fastgøres til andre Genstande. Forskellen
paa en Knude og et Stik er den, at en Knude sanser
sig, hvilket et Stik ikke gør. Man danner lettest Knm
der og Stik, naar man holder Langtovet klart i ven«
stre Haand og arbejder med Tampen i højre,
a. En Løkke eller Bugt dannes ved at bøje Tampen
tilbage og lægge den langs Langtovet.
107