Previous Page  409 / 792 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 409 / 792 Next Page
Page Background

Borgerlig Straffelov.

211

1930.

selsnævnet Afgørelse herom. Naar 2 eller ved gentagen In d -15 April,

sættelse 3 Aar er forløbet, afgør Fængselsnævnet efter Ind- ^ r- I n ­

stilling fra Anstaltens Styrelse, om den dømte bør forblive i

Arbejdshuset. Besluttes dette, skal Spørgsmaalet genoptages

og ny Afgørelse træffes, hver Gang der yderligere er forløbet

1 Aar fra Indsættelsen, indtil 5 Aars Fristen er udløbet.

Udover, hvad foran er foreskrevet, kan Spørgsmaalet om

Løsladelse ikke forelægges Fængselsnævnet.

2) Løsladelse kan ske ubetinget eller paa Prøve. Prøve­

tiden er 1 Aar. I øvrigt finder Bestemmelserne i §§ 38, Stk.

2 og 3, 39, Stk. 1, og 40, Stk. 2, Anvendelse. Beslutning om

Genindsættelse træffes af Fængselsnævnet.

3) For de i Henhold til § 37, Stk. 1, til Arbejdshus over­

førte Fanger gælder ovenstaaende Regler ikke.

4) De i § 46 indeholdte Bestemmelser finder tilsvarende

Anvendelse overfor de i Arbejdshus indsatte Personer.

§ 64.

Arbejdshus udstaas i en dertil bestemt Anstalt

eller Anstaltsafdeling, der tilhører Staten eller dog staar

under dennes Styre. De i Arbejdshus indsatte Personer

er undergivet Arbejdspligt efter Regler, som nærmere fast­

sættes ved kgl. Anordning. Friluftsarbejde anvendes i størst

muligt Omfang. Bestemmelserne i § 35, Stk. 1, finder til­

svarende Anvendelse. Behandlingen bør ikke være haardere,

end Hensynet til Disciplinen og Arbejdspligtens Opfyldelse

kræver. Arbejdshusets Styrelse kan tilstaa den, der ved god

Opførsel har gjort sig fortjent dertil, en begrænset Udgangs­

tilladelse.

x) Naar en Person, som for en i Kapitel 24 om­

handlet Forbrydelse eller ifølge 2 Domme har udstaaet

Fængselsstraf eller har hensiddet i Arbejdshus i tilsammen

mindst 2 Aar, paa ny gør sig skyldig til Straf af Fængsel,

og de foreliggende Oplysninger kendetegner ham som en

erhvervs- eller vanemæssig Forbryder, kan Retten, hvis

Hensynet til Samfundets Sikkerhed findes at kræve det,

dømme ham til at tages i Sikkerhedsforvaring, der da træder

i Stedet for Straf.

14*