Previous Page  454 / 792 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 454 / 792 Next Page
Page Background

1930.

256

Borgerlig Straffelov.

15 April. Nød, af Frygt for Vanære eller under Paavirkning af en

Nr. 126. ve(j j^^elen fremkaldt Svækkelse, Forvirring eller Raad-

vildhed, straffes hun med Fængsel indtil 4 Aar.

2) Er Forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og har Handlingen

ikke paaført Barnet Skade, kan Straf bortfalde.

§ 239.

Den, som dræber en anden efter dennes bestemte

Begæring, straffes med Fængsel indtil 3 Aar eller med Hæfte

ikke under 60 Dage.

§ 240.

Den, som medvirker til, at nogen berøver sig

selv Livet, straffes med Bøde eller Hæfte. Hvis Handlingen

foretages af egennyttige Bevæggrunde, er Straffen Fængsel

indtil 3 Aar.

§ 241.

Den, som uagtsomt forvolder en andens Død,

straffes med Hæfte eller Bøde, under skærpende Omstændig­

heder med Fængsel indtil 4 Aar.

§ 242.

1) En Kvinde, som dræber sit Foster, straffes

for Fosterdrab med Hæfte eller med Fængsel indtil 2 Aar.

Under særlig formildende Omstændigheder kan Straffen bort­

falde. Paatale kan ikke finde Sted, naar der er forløbet

2 Aar, efter at Forbrydelsen er begaaet. Forsøg med utjen­

lige Midler straffes ikke.

2)

Den, der med en Kvindes Samtykke dræber hendes

Foster eller bistaar hende dermed, straffes med Fængsel

indtil 4 Aar. Under skærpende Omstændigheder, særlig

naar Handlingen er foretaget for Vindings Skyld, eller hvis

den har medført Kvindens Død eller betydelig Skade paa

Legeme eller Helbred, er Straffen Fængsel indtil 8 Aar.

Har Gerningsmanden handlet uden Kvindens Samtykke,

er Straffen Fængsel fra 2 til 12 Aar.

§ 243.

Med Bøde eller Hæfte indtil 3 Maaneder eller

under skærpende Omstændigheder med Fængsel i samme

Tid straffes den, som indfører, tilvirker eller stiller til Salg,

samlet eller delt, Genstande, der fremtræder som bestemt

til seksuel Hygiejne, men hvis væsentligste Formaai maa

antages at være Afbrydelse af Svangerskab. Udenfor foran-

staaende Bestemmelse falder Lægers og Hospitalers For­

syning med Instrumenter og lignende i kurativt Øjemed.