507 / 792
Lov om Forsikringsaftaler.
309
1930.
forsikrede Genstande midlertidig befinder sig andetsteds i 15 April.
Riger, end i Policen angivet, selv om Faren derved forøges. Nr- 129.
§ 84. Gælder en Forsikring for et; Tidsrum af et Aar,
skal den, hvis ikke andet maa anses aftalt, betragtes som
fornyet for et Aar ad Gangen, medmindre Forsikringstageren
eller Selskabet har opsagt den senest en Uge før Forsikrings-
tidens Udløb.
§ 85.
Reglerne i §§ 18 og 19 gælder ogsaa, hvis For-
sikringsbegivenheden fremkaldes af den sikredes med ham
samlevende Ægtefælle.
§ 86. Er en forsikret fast Ejendom pantsat, kan Pant
haveren, selv om Selskabets Ansvar overfor Ejeren bort
falder i Medfør af §§ 4, 6 og 50, 2det Stykke, dog kræve Dæk
ning i den Erstatning, som ellers vilde være kommet til Ud
betaling, forsaavidt han ikke kan opnaa Fyldestgørelse af
Pantet eller af Skyldnerens øvrige Formue. I det Omfang, i
hvilket Selskabet har betalt Erstatning til Panthaveren, ind
træder det i dennes Ret mod Ejeren.
Det samme gælder, hvis Forsikringen dækker andre i
Tingen berettigedes Interesse.
§ 81.
Bortfalder Forsikringen af en fast Ejendom
ifølge Aftale, eller nedsættes Forsikringssummen, eller
bringes Selskabets Ansvar til Ophør paa Grund af mang
lende Præmiebetaling eller Ejerskifte, faar dette først Rets
virkning overfor Panthaveren 14 Dage efter, at han fra Sel
skabet har modtaget Meddelelse derom.
Bestemmelsen i § 51, 1ste Stykke, kan kun paaberaabes
overfor Panthaveren, naar denne selv er Skyld i, at Paalæget
ikke er overholdt.
I øvrigt bliver de Bestemmelser til Værn for Panthavere
og andre i Ejendommen berettigede, som indeholdes i særlige
Love om Bygningsbrandforsikring eller i de i Henhold til
disse Love stadfæstede Vedtægter, bestaaende.
Disse Bestemmelser finder ogsaa Anvendelse paa det i
§§ 37 og 38 i Lov om Tinglysning af 31. Marts 1926 omhand
lede Tilbehør til fast Ejendom, forsaavidt Forsikringen om
fatter saadant Tilbehør.