42-43 / 102
PROSPEKT AF DEN ØSTRE DEL AF KONGENS NYTORV 1703
Til venstre i Billedet ses Thotts Palæ med den lige overfor liggende anselige Bindingsværksbygning, som i Midten af det 17.Aarhun-
drede beboedes af den spanske Gesandt Rebolledo og senere af Familien Collin.
Efter Stik af Fuchs i M asius’ Ligprædiken over Feltm arschalløjtnant Grev Christian Gyldenløve, hvis Ligfærd 6. April 1703 frem stilles i Forgrunden.
Gaarden havde Facade baade mod Bredgade og St. Strandstræde. Derefter Nyhavns Husrække, Kanalen og Charlottenborgs Facade.
Ligtoget passerer forbi Statuen af Christian V, Christian Gyldenløves Fader.
PROSPEKT AF DET ÆLDSTE AMALIENBORG
Etter Stik af J-J- Bruun-
Det af Frederik III’s Dronning Sophia Amalia opførte Lystslot, som efter hende kaldtes Amalienborg, laa i den Firkant
af Byens østre Kvarter, der begrænses af Bredgade, Frederiksgade, Amaliegade og Fredericiagade. Dets pragtfulde Have
strakte sig indtil St. Anna Plads. Det ødelagdes 1689 ved den ulykkelige Ildebrand, der opstod i et lille ved Siden af
Slottet opført Teater og kostede saa mange Mennesker Livet. Pladsen henlaa ubenyttet, indtil Frederik IV anlagde dér
et stort Haveanlæg og en Mønstringsplads; paa dets Grund rejste sig under Frederik V det nye Amalienborg Kvarter.
PROSPEKT AF SLOTS- OG BØRSPLADSEN
c. 1718
E»er Tegning af Marselius.
I Frederik IV’s Tid undergik Slotspladsens sydligste Del betydelige Forandringer. Den store Kancellibygning opførtes
paa Boldhusets og de nærmestliggende Gaardes Grund (D) og forbandtes med Slottet ved en Løngang (B). Over denne
ses Kunstkammerbygningen (nu Rigsarkivet);
1721 — 1727
ombyggede Fr. IV Slottet og nedrev den gamle Kancelli
bygning paa Slotspladsen.
20
21