Previous Page  370 / 667 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 370 / 667 Next Page
Page Background

Forskellige Sager vedrørende Skoledirektionens Virksomhed.

Ved Skrivelse af 12te Februar stillede Skoledirektionen Forslag om en Bevilling af 27,000 Kr. til en

Udvidelse af Betalingsskolen i Nørre Allé Den foreslaaede Tilbygning, der vilde kunne rumme 4

Klasseværelser, skulde ligge paa Skolens Grund, men ikke i umiddelbar Forbindelse medHovedskoler.

Efter at den samlede Magistrat havde sluttet sig til Forslaget og ved Skrivelse af 17de Februar ind­

stillet det til Borgerrepræsentationen, tiltraadte denne under 7de Marts Magistratens Indstilling.

Efter at Pastor C. Møller paa Grund af anden Kaldelse var fraflyttet Byen, approberedes under 30te

Marts Valget af Pastor, Lic. theol. H. M. Fenger somMedlem af Bestyrelsen for Døtreskolen af 1791.

Under 26de Maj udnævnte Hs. Majestæt Kongen Skoleinspektørerne A. Hoffmann og M. Matzen til

Riddere af Dannebrog.

Da det var blevet oplyst, at Ladegaarden ikke længere vilde kunne paatage sig Gadefejningen foran

Kommuneskolerne, og at der derfor maatte træffes en anden Ordning, foreslog Magistraten etter at

have konfereret med Skoledirektionen angaaende Sagen ved Skrivelse af 28de September, at dette

Arbejde fremtidig skulde paalægges Skolebetjentene, og at der i den Anledning skulde ydes disse et

Tillæg til deres Løn paa hvert Lønningstrin af 100 Kr. aarlig. Magistratens Forslag tiltraadtes af

Borgerrepræsentationen den 21de November.

Efter at Grosserer E. Tvermoes af Helbredshensyn var udtraadt af Bestyrelsen for Døtreskolen til

Frederik VI.s Minde, approberedes under 9de Decbr. Valget af Grosserer Emil Th. Berg som Medlem

af Bestyrelsen.

Cand. theol., Kommunelærer Frederik Carl Christian Larcher, der afgik ved Døden d. 23de November

1890, havde ved Testamente af 1ste November 1890 truffet Bestemmelse om Oprettelsen af et Legat

til Konfirmationshjælp for Drenge fra Friskolen i Hindegade, dog saaledes, at Testators Moder, for

saa vidt hun maatte overleve ham, for Livstid skulde oppebære Renterne af Legatkapitalen. Ved

Enkefru Larchers Død d. 12te Marts 1892 kunde saaledes Legatet, hvis Kapital efter den endelige

Opgørelse beløber sig til 5,552 Kr. 67 Øre, træde i Kraft under Navn af »F. Larchers Konfirmations­

udstyrs Legat«. Legatet, hvis Formue er optagen blandt Kjøbenhavns Magistrats Legatmidler, bestyres

af Skoledirektionen.