9 / 437
NAAR OG HVORLEDES
den Tanke opstod at bygge et Hjem for den studerende Ungdom, kan jeg
nu slet ikke mere sige, og jeg er nærmest tilbøjelig til at mene, at den er
født af Omstændighederne: at min Stilling som Direktør for den polytek
niske Læreanstalt var dens Fader, mit eget lykkelige Liv og Erfaring dens
Moder. Thi Stillingen førte mig ofte i meget nær Forbindelse med unge
Studerende, der kæmpede med store økonomiske Vanskeligheder, og selv
havde jeg baade herhjemme og i Amerika saa ofte faaet rakt en støttende
Haand, ogsaa i økonomisk Henseende, at det blev en naturlig Trang hos
mig, efter Evne, at vise min Vilje til at hjælpe andre. Og i de første Aar
af min Direktørvirksomhed formede denne Støtte sig i Hjælp til Studenter
paa forskellig Maade, oftest som Gave, enkeltvis som Laan.
Men denne
Form blev snart mere og mere uholdbar, fordi den brugtes langt stærkere,
end rimeligt var.
Min »store« Direktørgage, 1200 Kr. aarlig, mente jeg
først at ville anvende paa denne Maade, men den forslog ikke overfor
den virkelig store Trang.
Da fødtes uvilkaarlig Tanken om Studielaan
og ud af den opstod igen Kollegietanken, der fandt en varm Tilslutning
hos min gode Ven, Inspektør
Harding,
der havde bistaaet mig trofast lige
fra den første Begyndelse. En halv Million Kroner tænkte jeg at anvende
til dens Realisation; men hvorledes var Pengene bedst anvendt? Som et
Fond vilde de give 20,000 Kr. aarlig i Rente og kunde saaledes give 50
Studerende hver 400 Kr. aarlig. Byggedes der et Kollegium, blev delte
umuligt, men der kunde da skaffes et Hjem til de samme 50 unge Studerende.
Hvad var bedst?
Det er mit Haab, at jeg valgte rigtigst, da jeg valgte Hjemmet, da jeg,
i Erindring om de Aar, da jeg selv som Studerende ved den polytekniske