17 / 26
Nord og Vest er endogsaa disse blevet fjæ rnede. De
bevarede R e ster giver derfor kun en m angelfuld F o re
stillingom T a a rn e ts oprindelige Om fang (15 L/2X 151/2m),
som er tydeligg jort ved Malingen paa den nye Over
dæ kn ing s Loft, der viser P lan en af det T a a rn sto kvæ rk ,
hvori E leono ra Kristine sad fængslet.
B la a ta a rn s Navn er uløseligt kn y ttet til E leono ra
K ristines H istorie, og det er Kongedatterens „ J am m e rs
m ind e“ , der m ere end noget andet h a r bev aret E rin d rin
gen om dets uhyggelige Fængsler. I T a a rn kæ ld e re n h a r
C h ristian IV ’s D a tte r dog ikke tilb rag t en eneste T ime.
De F ang erum , hvori hun hen smægtede sit F ang en sk a b s
21 Aar, 9 M aaneder og 11 Dage, fandtes højere oppe,
i T a a rn e ts næ støv erste E tage, og er nu fu ldstændig t
forsvundne. D a hun 8. August 1663 om E fterm iddag en
Kl. 41/2 førtes ind i B la a ta a rn , indeslu ttedes hun i „Mør
k e k irk e “ , et snav set og stinkende R um uden V induer.
17. August flyttedes hun til et and et Fæ n g sel i samm e
S tokvæ rk , 7 Sk rid t langt, 6 S k rid t b red t og 9 Alen
hø jt; øverst v a r der et Vindue, en Alen i Kvadrat, m ed
tykk e Je rn stæ n g e r og desuden et Je rn g itte r sa a tæ t,
at m an ikke kunde stikke en F in g e r derigennem .
Væggene v a r kalkede, og Gulvet sa a ud, som det va r
lag t m ed Ler. F ø rst et P a r A ar senere opdagede E leo
no ra Kristine, a t det va r Skarn , som dæ kkede et Mur
stensgulv. Kun ved at stille sin Seng paa H ø jk an t og
ovenpaa den et Skrin og en Stol, kunde hun en sjæ l
den Gang se ned i S lo tsgaarden .
S træ ngest v a r hendes Fængselsliv indtil F red e rik I I I ’s
Død 1670, og at hun form aaede at bevare sin legem
lige og aandelige Kraft, er næ sten ufatteligt. Noget h a r
det vel hjulpet, at hun ald rig fik Lov til at væ re alene,
hvor slet end Selskabet v a r! Men det va r hendes Guds
frygt, V iljestyrke og Opfindsomhed, som holdt hende
oppe. 1671 fik hun T illadelse til at bruge Væ relset
uden fo r sin Celle, og nogle A ar senere udvidedes V in
duet til dets oprindelige S tørrelse, og foruden bedre
Mad fik hun nu Penge og Bøger. Men først da E n k e
dronning Sofie Amalie v a r død, slog hendes B efrielses
tim e. D a Slotsfogdens F u ldm æ g tig 19. Maj 1685 b rag te
hende B ud skabet, bad hun ham lukk e som sædvan lig :
„S aalæ nge jeg er inden Fæ ng selsdø rene, er jeg ikke
- 14 —