9 / 26
hendes E fterfølger, E rik af Pomm ern , tvang 1416 Gejst
ligheden til at afstaa Slottet, og skøn t det in tetsteds
om tales ud tryk kelig t, tyder alt paa, a t denne Konge,
d er k la rt sa a Ø resundets og dets Byers sto re Betyd
ning, h a r gen rejst S lottet i ny og anseligere Skikkelse.
H an opholdt sig jæ vn lig paa Slottet, og da H an se
stæ derne 1428 a tte r en Gang ang reb København, m is
lykkedes F o rsøg et; fra S lottet og fra de dan ske Skibe
fyrede 200 „B ø sse r“ mod Angriberne, og H an seaterne
m a a tte vende om m ed u fo rrette t Sag.
Siden E rik af P omm ern s T id forblev Københavns
Slot fast i Kongernes Eje, selv om Roskildebispen
stundom kunde gøre afmæ gtige Fo rsøg paa at hævde
sine gam le R ettigheder, og i stedse stigende G rad blev
det R igets Hovedslot, hvor Kongerne fejrede deres sto re
F am iliefester, H er stod D ronn ing D o ro theas Bryllup
m ed Kristoffer af B ayern , og senere m ed K ristiern I
(1448), og disse to Konger siges a t have bygget Slot
tets R iddersalsfløj, ligesom senere Kong H an s h a r for
øget dets Bygninger. De vigtigste h isto riske B egiven
heder, der foregik he r u n d er Kong Hans, K ristiern II
og F re d e rik I, er sa a kendte, a t de ik k e behøver at
nævnes. København v a r nu blevet D a nm a rk s Hovedstad.
Ch ristian III ombyggede delvis det m iddelalderlige
Slot og gav det den F o rm , som er ken d t a f B illeder
og O pm aalinger fra det 17. og Begyndelsen af det 18.
A a rhund red e; Ch ristian IV satte Spir paa B la a ta a rn ,
m en ændrede in tet ved selve Murene. Som en m ale
ris k uregelmæ ssig Bygning, en B land ing a f Middel
alder og R enaissance, stod S lottet under Svenskernes
B elejring a f København og ved E nevoldsm agtens In d
førelse 1660. F ra 1663 til 1685 sad L eono ra Kristine
fængslet i B la a ta a rn s m ø rke F ang erum . Men som
Kongebolig v a r det nu blevet foræ ldet, og allerede Chr.
V lagde P la n e r om et nyt sto rt Slot, passende for E n e
væ ldens Hof. F ø rs t F re d e rik IV havde dog R aad til
a t gennem føre P lan ern e, og endda kun efter en be
skeden Maalestok, da h an 1724—27 ombyggede det
gam le Slot. Dels af P ietet, dels af Sparsomm e
lighed b e v a re d e ,h a n nem lig den gam le, u reg elm æ s
sige G rundp lan og lod B la a ta a rn blive staaende, m en
alle F løje fik samm e Højde og samm e E tageinddeling.