392
Københavnske Tilstande omkring 1820.
Kancelliet, som Kancelliet aldrig har reflekteret paa,
undtagen for 37 Aar [siden], da det skete i Anledning
[af] Valget for ældste og Bisidderne, saa tror jeg ganske
vist, at paa denne ej heller vil reflekteres; undtagen
med Undtagelser, som kan blive liaard nok til vores nu
værende Stilling. 11) Jeg indser ej, at vi hører til en
Menighed, da Kancelliet vælger os Repræsentanter, af
sætter vores Præst, indsætter Præsten og Kateket, mele
rer sig i vores Ritual-Ret og næsten har betaget os
dem, kan gifte os med Kristne og Børnene maa være
Kristne, Jøderne behøver ej at lade omskære deres
Børn til
8
. Dag, men kan lade dem døbe, endskønt
Forælderne er Jøder. Og til alt det var vi rolige Til
skuer. 12) Vor Præst, som er Overhøved af Menig
heden, sad nu i 20 Aar til alt dette stille og var i alt
ligegyldig; akcepterte en Katekismus, som aldrig nu i
Verden iblandt Jøder eksisterer. 13) 10 Maaneder for
den store Ildebrand i Aaret 1795 var Tiden at skulle
vælges Forstandere og Bisiddere, som ogsaa skete, men
man vidste, at alle dem, som stode paa Valgsedlen til
Forstandere, ej antog Valget. Bøssen blev altsaa denne
Dag ej aabnet; min Broder, som denne Gang var Kas
serere mediWulf Halle og Marcus Kaliscli, maatte efter
Lovene paatage sig Forstandere- og Bisidder-Embedet;
han lod hos Rabineren sammenkalde dem, som stod
paa Valgseddelen, for at formaa dem at modtage Embe
det, men det var ej mulig at overtale dem; min sal.
Broder med de øvrige Kasserere forblev det indtil den
store Ildebrand; men Menigheden var derudi ligegyldig;
hvorudover man kan slutte den Ligegyldighed [hos]
Menigheden, der er [for] alle Ting. 14) Efter Kongl.
Anordning skal Repræsentanterne aarlig aflægge Regn
skab for Ind- og Udgifterne, som siden den 30. Nov.
1810 er sket; hvem af Menigheden h a r det lagt paa [d. e.
paaligget] at forlange saadan, og hvor dertil i de senere