Tidssignalet i København.
461
tiden kan vise somm e T ider 1 Kvarter mere, andre T ider
1 Kvarter m indre, end der staar i Almanakken, og end Klok
ken virk elig er, hvilket foraarsager endnu saa meget mere
F orvild else, som mange ju st bruger Solens Op- og Nedgang
til at stille deres Urværker efter.
N aar nu derfor spørges, efter hvilken Tid Signalet fra
Observatorio bør gives, saa kan jeg ikke se andet, end at det
jo bør gives efter den sande Tid. Vil Urmagerne betjene sig
a f vores Signal til at prøve deres Urværker, kan de jo lige
fuldt bruge det, efterdi de bør kende og vide Forskellen im el
lem den sande og Middeltiden, endskønt jeg virkelig har mæ r
ket ved at tale med dem i d isse T ider om denne Materie, at
h o s mange a f dem denne Kundskab maa være temm elig svag.
V idere om der spørges, efter hvilken T id de offentlige
U rværker i Byen bør stilles, svarer jeg ligeledes, at hertil
rettest bruges den sande Tid; thi de store Kirkeure er ikke
saa fine, at de jo behøver hver Uge at stilles, og siden de der-
fore skal dagligen røres ved, saa kan den sande T id være lige
saa bekvem som Middeltiden, hvorved naas den Fordel, at saa
vides allevegne i Byen den virkelige Tid, som Kalenderet an
giver, og som Folk i deres Håndteringer bør rette sig efter.
En anden Sag er det, naar der er Spørgsm aal om et Ob
servation s- eller meget fint Urværk, som ikke bør røres uden
m eget sjelden, og knap een Gang om Aaret; h er bør Middel
tiden bruges, endskønt den hverken stemm er ind med Kalen
deret eller Solskiven, og det er dette, som har givet Anledning
til U rm agernes F orestilling; tb i da de have adskillige gode
U rværker hos private Folk i Byen at oppasse, har de mærket,
at de ikke kunde faa U rværkerne til at gaa efter Observatorii
Signal, hvilk et har givet F olk i Byen, som passede paa Sig
nalet, Anledning at bebrejde Urmagerne, at deres Urværker
ikke gik rigtig.
Men efterdi det staar ikke i m in Magt at støbe den sande
T id i anden Form , end den er, saa ser jeg ikke, at U lempen,
som m øder form ed elst F orskellen a f den sande og M iddeltiden,
kan forekomm es, uden derved, at Folk lade sig underrette om
denne Forskel, og bar jeg derfor givet U rmagerne det Raad,
hvilk et jeg straks har sat i Værk h o s m ig selv, at de paa deres
Urværker skulde sæ tte 2 M inutvisere, een, som ikke burde
røres, som skulde vise Middeltiden, og en anden, som let uden
U rværkets Skade kunde drejes frem og tilbage, ligesom Sig
nalet kunde udfordre, hvilken skulde vise den sande Tid, og