Bidrag til Københavns Topografi.
525
gangsstræde. Efteral selve den ældste Volds Beliggenhed
nu er fastslaaet, maa den oprindelig af A. D. Jørgensen
fremsatte og af O. Nielsen bekæmpede Hypotese om Vand-
mølletaarnets Beliggenhed tæt ved Vandmøllen paa Vand
kunsten sikkert opgives.
Denne Grund blev i 1557 solgt til
Peder Christianssen
til Hjelmsø1) og af denne atter i 1559 til Kronen2), som
her oprettede et F a r v e r i og K læ d e b e r e d e r i ; »det
Byens Taarn« , Vandmølletaarnet, skulde ogsaa tages i
Brug hertil. Næste Aar købtes Nabogrunden af
Hans
Valterssen
3). Hvor meget Grunden derved forøgedes mod
Øst, og om der ba r fundet senere Tilkøb Sted, vides
ikke. Den Grund, som Vartov i 1665 købte af J.
F. Vind,
omfattede vistnok hele Farveriets Grund forøget mod Syd
og Vest med de tilstødende Dele af Volden. Nabogrunden
til Farveriet blev i 1566 givet af Kongen til Slotsfoged
Hans Jakobsen*), og
efter hans Henrettelse paa Grund
af Utroskab i 1568 overdraget til Staldmester
Christoffer
Pachs v. Festenberg5).
I dennes Skøde kaldes Farvergade
ikke længer Søndergade, men V a n d m ø lle s træ d e . Øst
for Hans Jakobsens Grund laa
Jørgen Pedersens
Boder,
som vistnok senere blev overtagne af Kronen og lienlagte
til Farveriet. Derefter fulgte
Tyge Brahes
Gaard, der,
som det fremgaar af flere- Skøder, laa vest for den Vej,
som førte gennem Voldgabet og ad Broen over Mølle
graven. I 1589 faar Tyge Brahe nemlig overdraget
Farveriet6) tilligemed den Bod, som ligger mellem Clir.
Pachs’ Gaard og Tyge Brahes egen Gaard, altsaa den Bod,
som i 1566 er betegnet som Jørgen Pedersens. Omtrent
9 K. D. I 429.
2) K. D. IV 567.
8) K. D. IV 569.
4) K. D. II 330.
5) K. D. II 332.
6) K. D. II 435.