582 / 646
Bidrag til Københavns Topografi.
573
over, at det er bleven kastet til uden at have efterladt
sig mindste Spor i Dokumenterne; endogsaa de ret ube
tydelige Render og Grave kunne jo nu lokaliseres. Har
det været en Havn, maa man ogsaa undre sig over, at
den havde en Kirkegaard mod Vest, og at saavel Grunden
øst for, den gamle Østergaard eller Vingaard, som Grun
dene mod Nord, bag Østergade, have holdt sig forholds
vis sparsomt bebyggede langt ned i Tiden, og over at
der ikke kan paavises tydelige Adgangsveje til Havnen.
Har Udgravningen derimod ikke været en Havn, da
kan det vel forklares, at Begrænsningen af Udgravningen
mod Kirkegaardens indviede Jord har været dannet at
en solid Stensætning, medens den modsatte Side har
været en Jordskraaning. Men hvorledes gaar det saa
med Jernringene?
De bevarede Dokumenter give i Grunden en god
Forklaring af, hvad der er set. D. 21. Nov. 1512 *) tik
Alb. van Gock
overdraget en Jord indtil Byens Rende
»hos den østre Rist2) paa Nikolaj Kirkegaard«; Jorden
var 30 Favne lang og 10 Favne fra Gaden til Stranden.
D. 27. Nov. 1600 bestemte
Christian IV.,
at et alminde
ligt Stræde fra Vingaardsstræde imellem Kongens Urte
have og Admiralgaarden, ad hvilket Stræde Vandet fra
Arilds Tid havde haft sit Løb ud over Bremerholm til
Stranden, atter maatte aabnes, og Vandet paany føres
denne Vej; Løbet udover Holmen skulde dog overdæk
kes med en muret Hvælving. Herefter synes altsaa Sten
sætningen at kunne svare til Rendens Begrænsning mod
Nikolaj Kirkegaard; dersom den murede Hvælving virkelig
er bleven udført, kan den maaske en Gang findes og bi
drage til, at Rendens nøjagtige Plads kan fastslaas.
x) K. D. II 189.
2) Til den østre Rist svarer vist den »vestre Vandlaage«, som
omtales i et Dokument af 29A 1443 (K. Erslev: Repert. dipi. regni
Dan. mediæv. III p. 617).