40 / 99
29
Slutningen af Aarhundredet staar endnu — i dette i moderne Tid saa
stærkt omb ygg ede Kvarter — Brogade Nr. 3, B rygge r og Stadskaptajn
R e i m e r W i l d e s G a a r d , opført 1 6 8 8"4) (Afb. 22). Kun Facaden er
grundmuret og har til at begynde med staaet med Stenenes naturlige
Farve. Den har — endnu følgende gammel Tradition — smukt smedede
Jærnankre i Facaden. Dette Hus har noget af samme Betænksomhed
og Regelmæssighed ove r sig som Cort Adelers og Joachim Irgens
Gaarde. Men det er højere og har sin Trefags Kvist i Behold. Denne
Kvist afbryder efter Tidens Skik Hovedgesimsen, og bliver Husets
naturlige, se lvvoksede Afslutning opadtil. Den er af en helt anden
Karakter end Kvistgavlen paa Mikkel Vibes Gaard og sikkert nærmest
af hollandsk Afstamning. I alt Fald er den saa typisk for Bygningen,
at den gør denne selv til en T y p e : H u s e t m e d G a v l k v i s t . Rei
mer Wildes Gaard er sikkert nu paa Christianshavn den ældste helt b e
varede Repræsentant for denne Type . Den giver samtidig som Helhed,
med Side- og Bagbygn ing i Bindingsværk, et udmærket Indtryk af en
christianshavnsk Havnegaard fra Christian V ’s Tid. S e lv eT yp en er v e l
kendt fra alle ældre Kvarterer i København og er den almindelig fore
trukne op gennem 18de Aarh. og ind i 19de — ikke mindst paa Chri
stianshavn. Huset med Gavlkvist repræsenterer det store Borgerhus —
enkelt o g ligetil, men altid værdigt i Kraft af sin Type. Thi det har
baade Størrelsen, rolige Forhold og en overskuelig Silhuet. I denne
har v o r Bygningskunst skabt det, efter vo r e Forhold tillæmpede, klas
siske, danske Købstadhus, tilstrækkelig praktisk, jævnt og letfatteligt til
at kunne blive forbilledligt. Dette har ogsaa vor egen Tid forstaaet, og
denne Hustype ligger til Grund for mangen god Nybygning baade i Kø
benhavn og i Provinsbyerne.
En af de smukkeste og reneste Repræsentanter for Typen, og med
alle Typens bedste Egenskaber, har Christianshavn i J o a c h i m
L e n t z ’ s G a a r d i D r o n n i n g e n s g a d e Nr. 64, der fornylig med
største Pietet er istandsat af Ejerinden, Etatsraadinde Th. Olsen, og er
bleven noget af en Seværdighed (Afb. 23). Bygningen er opført i B e
gyndelsen af 18de Aarh. og har alle Barokkens Stilmærker tilfælles med
de allerede omtalte Bygninger af denne Retning, men i forstærket Form.
Symmetrien i Facadekompositionen er tydeligere fremhævet, fordi
Dør og Kvist her er anbragt nøjagtig i Midteraxen. Der er fuldkommen
Ro og Balance i denne Facade. Barokkens Maade: at arbejde medV irk-