ligt og lærerigt for Lærde at hore ham
tale. Samtaler rned dem, saavel som
med Konstnere, hvis Værd han fuld
kommen paaskjonnede, var hans be
hageligste Tidsfordriv. Han taalte
gjerne forskjellige Meninger ogModsi
gelse; men naar han engang havde en
Mening, var det ikke let at faae ham til
at forandre den.
Hans Omgang var blid, venska
belig, og bar Præg af hjertelig Hengi
venhed. Sjelden bedomte han Nogen
urigtigen, og sjelden blev ogsaa den
Redelighed hvormed han udlod sig,
misbrugt af Nogen. Visse Dage om
Ugen kunde Alle og Enhver faae ham
v T 2
( H7 )