40 / 276
Det er sagt, at et lykkeligt Ansigt
er det beste Anbeialingsbrev. Ogvist
er det, at
B e r n s to r jJ 's
Aasyn bar
umiskjendeligt Præg af Sjels Adel.
Denne Tækkelighed, denne attiske
Urbanitæt, somhan udbredte over alt,
hvad han foretog sig; en vis Værdig
hed, som 'han saa heldigen vidste at
forene med den fineste Levemaade og
den venligste Nedladelse; og endeli-
gen denne Aands-Nærværelse, disse
hastige fine Anmærkninger, som strax
robede, at det skjonne Udvortes ikke
var beboet af en mindre ædel og man
dig ’Sjel* Alle disse Naturens Gaver,
som saa umiskjendeligen vare paa(
2 9
)