truende Flammer rundt omkring sig i
uhyre Afstand.
Det ulykkelige L and , som b lev
dens forstø- Offer, ansaaes afEuropa ’s
Mægtige som et V ra g . hvis sonder-
brudte Levn inger man v ilde dele*
For sildig erfarede man, at det vå r en
brændende K lip p e , hvis gloende
Stromme rev Alting med sig i deres
voldsomme Fart. I Stedet for klogeli-
gen at lægge Dæmninger mod disse,
aabnede man alle Ve je for at nærme
sig dertil, og gav Ilden ny og stærkere
Næring.
O ! afskyelige L a s te r ! Stolthed og’
Egennytte! hvi holde I endnu
Menue-
( 54 )