indlade sig i Undersøgelse med en
hver Videnskabsmand i dennes særde
les Fag , at opmuntre til Arbejdsom
hed og Anstrængelse, ved at g jdre
Sagen vigtig, og vise hvor meget han
selv agtede den. Ogsaa min Erfaring
bekræfter,
at det er bogstaveligen
sandt, hvad flere oplyste Mænd have
sagt, at man aldrig forlod
B ern sto r ff
efter videnskabelig Samtale, uden at
have lært noget.
Je g behover heller ikke at tale om
hans Fortjenester a f dette Selskab.
Hans varme deltagende Medvirkning
i vore Bestræbelser, hans Glæde, naar
noget Nyttigt b lev udrettet til Oplys-
(
6 8
)