107 / 542
GRÆSKE FOLK. B.
83
LARISSA.
425. En Tyrekæmper, som har grebet en lobende Tyr ved
Hornene; den om Halsen bundne Kausia og Chlamysen flagre
bag ham. Perlerand.
ty.
En galopperende Hest med
Tøilen slæbende efter sig.
I en fiirkantet Fordybning. Æv.
Æg. Dr. 0
426. En lign. med Indskr. ^
j*• B
t
427. Enlign. med Indskr.
B
428. Et qvindeligt Hoved med langt bOlgende Haar, en Ring
eller et bredt Baand synligt over Panden, samt Halsbaand;
forfra see t.2) Perlerand.
AAPI2AIHN En græssende
Hest. Æv Dr. «.
429. S. Typer og Indskr
Æv.
Diob. b.
430. Et qvindeligt Hoved med opheftet Haar.
I£. S. Typ (og
Indskr.). Æ. 3.
PERRHÆBIA.
431. En Tyrekæmper, der bagfra ved Hornene har grebet en
flygtende T y r, af hvilken ikkun Fordelen er fremslilt. Perle
1 Thessalerne vare i Oldtiden beromte for deres Tyrekampe og Ridekunst.
Ifolge Sagnet havde den thessaliske Ungdom allerede i den ældste Tid,
da Landet under Ixions Herredomme odelagdes af vilde Tyre, indlagt sig
Berommelse ved tilhest at jage og tæmme disse (hvoraf Navnet
KtvTctv-
qoi
) , og siden vedbleve Thessalerne at udmærke sig ved de Tyrefægtnin
ger (
TccvQoxa&aipicc
) , der vare forbundne med de græske F este, især
Thesmophorierne. Den thessaliske Stamme Lapitherne sagdes at være
de forste, der tæmmede Hesten, og det var især for det thessaliske Ryt
teries Skyld, at Philip II underkastede sig Landet. Jvfr Ekhel Doctr. n. v.
II, p. 132-33. Bottiger Kl. Schr. von Sillig III, p. 325 f.
a Dette Hoved, som almindeligt ansces for Medusas, forestiller formodent
ligt Larissas Kildenymphe Messeis (jvfr Eckhel Doctr. n. v. II p. 148-
4 9 ), i Overeensstemmelse med de lign. Hoveder paa Syrakus’s og andre
Mynter (jvfr Mionn. PI. 6 7 , 4).
6 *