118 / 542
91
a n t i k e
m y n t e r
.
542-43. Herakles’s Hoved med Løvehuden.
ty.
AY Pegasus
flyvende. Ak. Alt. Tetrob. (eller kor. Triob.).
BALLÆOS, illyrisk K on g e.1)
644. El uskiæggel mandligt Hoved med kort tykt Haar.
2>
R\
^ O Y ^ Artemis gaaende med en Fakkel i den h. Haand.
Æ. 2.
545-46. Lign. med Indskr.
ByQ^A
og
547-48. S. Typer med Indskr. y q j ^ paa R \ Æ. 3.
Oen Pharos.
549. Et uskiæggel mandligt Hoved med Krands om Haaret.
IJC. O A En Kantharos.
Æ.
4. b.
Oen ISSS«
550. Et uskiægget Hoved med korinthisk Hielm.
t y .
12
En
staaende G ied .3)
Æ.
6.
651. S. Hoved.
ty.
( J |) En løbende Hiort. Foran den, en
flyvende Fugl.
4> Æ.
4.
Ang. denne Fyrste har Historien intet opbevaret. De i Mængde fundne
Mynters Herkomst og Piæg henvise til Illyrien, navnlig til Oen Pharos.
Titlen
Baatfovs,
der paa nogle er foiet til Ballæos’s Navn, lader slutte,
at han har levet efter Alexander den Store. Jvfr Annali dell’ inst. arch.
XIV p. 122-28.
Det er uvist, om dette raat udforte Hoved forestiller Fyrsten eller en
local Heros; det ligner det med en Krands prydede Hoved paa Nr 549
fra Pharos.
Ifolge Plinius var der paa Issa og de omliggende Oer Rigdom paa Gie
der; saavel paa Grund heraf som ifolge en Navne-Allusion synes dette
Dyr at have været Oens Symbol.
See Eckhel Doctr. n. v. II p. 159.
Cavedoni Spicil. p. 67.
Jvfr Neutnann N. vet. ined. I. Tab. 5 , 11.