GRÆSKE FOLK. B.
117
765-67. Et qvindeligt Hoved fremstilt forfra, omgivet af et
fremstaaende Smykke med el paa hver Side nedhængende
Perlebaand (eller Tænia).
IjT.
XAA
S. Typ. som foreg. Nr.
Æ. 2-1V9.
768. S. Typer og Indskr.; paa
tf!,
foroven (DIA12- Æ. 3 /s.
b
.
ERETRIA.
769. En liggende Oxe med en Stierne over.1)
IJT
(EPETPIE)
ON En Stængel med to Drueklaser; foroven en Stierne.
Æ. 4.
b.
HISTIÆA.2)
770-74. Ariadnes (?) Hoved med ViinlOv og Druer i Haaret, Oren
smykke og Halsbaand. IjC.
12TIAIEON
Histiæa, siddende paa
et Skib, hvis Side er prydet med en Vinge, holder en Mast
med et af Vinden udspændt Seil i den v. Haand.3) Med følg.
Mærker nedenunder: paa Nr 771 en Dobbeltøxe, Nr 772 M ,
Nr 773 et utydeligt Monogram, Nr 774 en Fugl siddende
bagved paa Skibet. AV. Eub. Triob. (?)
Nr
772-73
b.
775-76. Lign. af meget raat Præg.
777. S. Hoved.
|2TI Fordelen af en staaende Oxe; oven
over en Stængel med to Drueklaser.
Æ.
3.
b
.
1 Jvfr A. Nr 101 Anm.
2 De folg. Mynter henfores af Borrell (Num. Chron. II p. 232 f.) til Hi-
stiæotis i Thessalien, fordi Histiæa odelagdes af Athenienserne paa Peri-
kles's Tid og den paany opbyggede Stad kaldtes Oreos. Men Navnet Hi
stiæa sees af de gl. Forf. endnu at være bleven beholdt i den folg. Tid,
jvfr Cadalvene Méd. gr. p. 219-20
3 Staden antoges at have sit Navn af en Heroine Histiæa; Seilet
Qictov)
indeholder Allusion til det. Eustath. til Iliad. I I, 537. Det bacchiske
Hoved paa Adv. og Drueklaserne paa Nr 777 f. vidne om Hisiiæas Viin-
avl, paa Grund af hvilken Staden allerede hos Homer (a. St.) forer Til
navnet
noivgåifvkog.