174 / 542
150
ANTIKE MYNTER.
SYBARIS.
1120. Athenas Hoved med attisk Hielm, prydet med en Oliven-
krands. I)C. ^YBA En staaende Tyr, som seer sig tilbage.
AL O b .1)
THURION.2)
1121-22. Athenas Hoved med attisk Hielm, paa hvis Side Scylla,
som truende hæver den h. Haand.
F)C. OOYP IHN En Tyr
fremstyrtende med sænket Hoved og det ene Forbeen loftef.
I Exergen en Fisk. AL Didr.
1123. En lign. Scylla holder en Aare i h. Arm.
Paa !£. i
Exergen to Fiske.
1124. En lign. Hielmen er endnu prydet med en Gryph paa
Bagstykket; paa IjC. er over Tyren en tændt VeddelObsfakkel,
under den EY.
1125-30. S. Hoved.
I)C. S. Indskr. og Typ. I Exergen en
Fisk. Med folg. Særkiender. Nr 1125 Den paa Hielmen an
bragte Scylla, med en Aare i h. Arm, hæver den v. Haand
truende. Nr 1126 Scylla uden Aare hæver den v. Arm, Nr
1 Denne Obol, paa hvis Adv. det s. Athenahoved findes som paa de efter
følgende thuriske Mynter, medens den ældre sybaritiske Typ er bevaret
pai 1^., er rimeligt præget kort efter Aar 444 f. Chr., da den fra Athen
efter Perikles’s Raad sendte Coloni paany havde opbygget Staden, der
var bleven odelagt af Crotoniaterne (see A. Nr 113 A nm .), i Forening
med de tilbagevendende Sybariter; disse bleve nemlig ikke længe efter ud-
jagne af de atheniensiske Colonister. See Millingen Nnm. de l’anc. Italie
p. 9-12.
s Denne Stad blev grundet i Nærheden af det forstyrrede Sybaris af den
atheniensiske Coloni, som var kaldt til Hielp af Sybariterne, men efter
at have undertvunget eller fordrevet disse forandrede Stadens Beliggenhed
og gav den Navn efter en Kilde Thuria. Strabo VI, p. 263. Til Mynt-
typer valgtes Hovedet af Moderstadens Skyts-Gudinde og den gamle sy
baritiske Tyr, hvis Stilling forandredes med Allusion til Stadens Navn
fiendtligt fremstyrtende).