213 / 542
G RÆSKE FOLK. B
189
PHOCÆA. O
1485. Artemis’s Hoved, med Haaret bagtil opbundet i en Dusk
og Kogger bag Skulderen. Nedenunder en lille Phoka.
En indslaaet flirdeelt Quadrat. El.
xj&
Stater.2) n. (See
Tavle IL 3>)
1486. Omphales Hoved, bedækt af Lovehuden, med Kollen
bag Skulderen. Nedenunder en lille Phoka. S.
El. V3
Stater.
1487. Athenas Hoved med attisk Hielm.
Hoved af en
Gudinde (Hera) med et over Panden anbragt hOit Haarsmykke
med ophævede Blomsterzirater.4) I en fordybet Quadrat. El.
V3 Stater.
1 A t Guldmynterne Nr 1485-88 henhore til Phocæa, er af folgende Grunde
sandsynligt. Det med Solv blandede Guld, Electrum, passer til Hesy-
chins’s Bemærkning om
<Ptoxa'is,
den phocæiske Stater, at den var ro
xåxiqov
xqvglov
.
Phokaen, der er tilfoiet paa Adv. af Nr 1485-86,
udgior Hovedtypen paa Stadens ældste Guldstaterc, med Allusion til dens
Navn; dette Dyr fandtes ifolge Aristoteles (Animal. VI) i Mængde
ved Phocæa. Artemis, hvis Hoved sees paa Nr 1485, var Phocæernes
Hovedguddom, der af dem forplantedes til Massilia Qvfr Nr 1443 f.) og
andre Colonier. Athenas og Heimes’s Hoveder paa Nr 1487 og 1488
ere ogsaa anbragte paa de med Navn betegnede phocæiske Kobbermynter.
Athena havde i Phocæa et Tempel, der brændtes af Perserne (Pausan.
VII, 5); hendes Dyrkelse var af Stadens Anlæggere medbragt fra Phocis
(jvfr Athena-Hovedet paa Nr 1488 med Nr 325-27) og fra Athen (Pau
san. VII, 3
j.
Jvfr Sestini Stateii antichi p.
22
f.
2 Denne og de folg. lign. Electrum-Mynter, der alle veie 2.6-2.s Gr., ere
formodentlig let udprægede Vs Statere
(
tq
(
tcu
')
af jden i Asien gængse
Daiikfod. Jvfr Bæckh Metrol. Unters. p. 135-36.
s Af denne Afbildning skionnes Urigtigheden af Sesiinis Bemærkning iSta-
teri antichi p. 39: at Artemis’s Hoved med hendes Vaaben bag Skul
deren ikke findes paa de phocæiske Statere, og al paa den af Pellerin
udgivne Mynt en Phoka skulde være bleven anseet for Bue og Kogger.
Udg. i Mionn. S. IX Méd. incert. p. 230, Nr 19.
li
Delte Hovedsmykke med kantede Hiorner, der er antaget for en Taarn-
krone, er rimeligen den for Hera eiendommelige Slephanos, som paa det
fra Siden fremstille Hoved viser sig halvt, men forfra seet maa have
syntes at omgive hele Hovedet.