GRÆSKE FOLK. C.
287
298.
AYT
K
T (AI)A AAP ANT(G)N)INOC C€B €YC
S. Hoved.
fy.
Nilguden som paa Nf 272; den lille Genius i Overflødigheds
hornet rækker en Krands op, over hvilken
| d ........... ATOY
(Aar 9-12).
Æ.
10.
299. (Omskr. afslidt.) S. Hoved.
fy.
Zeus med Scepter og
OfFerskaal, baaren af Ornen.............
TOY
(Aar 9-12). Æ. 9.
300. (Omskr. afslidt.) S. Hoved.
fy.
En Tempelbygning, i
hvilken Serapis thronende, med el hOit Scepter i den v. Haand,
den hoire udstrakt over del trehovedede Dyr ved hans Side.
AO )A € ---- (Aar 12). Æ. 9.
301. (Omskr. afslidt.) S. Brystbillede.
fy.
En Tempelbyg--
ning, i hvilken Isis throner med den diende Horus paa Skio-
det.
ACDAeKATO. Æ. 9.
302.
AYT
K
T AIA AAP AN ........... 6YC£B
S. Brystbillede.
fy.
Isis Pharia, som med begge Hænder udfolder et Seil;
den hoire holder tillige Sistrum. Ved Siden et Fyrtaarn
(Pharos) med en Billedstotte paa Toppen.2) - - A6KATOY
(Aar 11 eller 12). Æ. 9.
og overste Guddom, af hvilken de andre Gade-Generalioner udviklede
sig; ifolge Eckhel (a. St. IV , p. 34) betegner Kuglen Ammon som
Solgud.
1 Serapis, hvis Dyrkelse synes at have sin Oprindelse fra Sinope ved
Ponius, havde under Ptolemæerne efterhaanden faaet stor Anseelse i
Ægypten og blev her under Kaiserne sammensmeltet med Zeus, Hades,
Poseidon, Helios og flere Guder, hvilket bekræftes ved Attributerne og
Tilnavnene paa de alexandrinske Mynter. Dans prægtigste Tempel fandtes
i Alexandrien. Mynten viser formodentlig det her opstilte Billede af Gu
den med Kalalhos paa Hovedet og Uhyret ved Siden (med de 3 Hove
der af en Love, en Hund og en Ulv, samt Slangehale), paa hvilket han
lægger sin hoire Haand til Tegn paa sin Magt over det; see Beskri
velsen hos Macrobius Saturn. I, 20. Jvfr Eckhel Doctr. n. v. IV,
p. 29-31.
-
Isis havde af Oen med Fyrlaarnet ved Alexandrien Tilnavnet
Pharia
(forekommende paa senere romerske Mynter) og blev under delte dyrket
som de Sofarendes Beskytierinde ogsaa af Grækerne og Romerne. I
Ægypten troedes hun at have opfundet Seiladsen, idet hun drog om for