45 / 542
GRÆSKE FOLK. A.
21
110. S. Indskr. og Typer.
Diob.
111-12. S. Oxe. IJf. En Amphora, fordybet.
Ob.
113. ASVM En Oxe staaende med opreist Hoved. BT. Samme
med sænket Hoved.
Dr. (Tyk.)
KROTON.
114. 9PO En Trefod2). Med snoet Rand.
En Trefod,
med riflet Rand, fordybet. Ak. Dr. (Tynd.)
115. En lign. med Indskr. 9POTOA.
116. 019 En Trefod, med en Stork ved Siden. 3> $T. S.
som foreg. I)C.
Dr. (Tyk.)
117-19. Lign. med Indskr. 9PO-
120. En lign. med Indskr. 910-
121. En lign. med Indskr. 0 ^9 og et Ornament paa ty’. ved
Siden af Trefoden.
122. En lign. med Indskr. 9P0T0W paa $*., uden Orna
ment. (Subærat.)
hore til de ældste; Sybaris og Kroton bleve formodentlig allerede anlagte
i det 8de Aarh. f. Chr., fra Sybaris igien Posidonia og Laos. Tarent
var en gammel dorisk Coloni, stiftet af Lacedæmoniere. De 3 sidste
Stæder vare joniske Colonier, Vele grundet af Phocæere, Cyme og Rhe
gion af Clialcidensere.
1 Nr 107-10, der bære Præget af hoi Ælde, hidrdre rimeligt fra Perioden
for Sybaris’s forste Odela’ggelse ved Krotoniaterne Aar 510 f. Chr., Nr.
111-13 fra Tidsrummet 453-446, da de til Nabostædernc udvandrede Sy-
baritei havde gienopbygget Byen, men snart igien forjoges af Krotons
Indvaanere. Jvfr Millingen Num. de l’anc. Italie p. 7 f. Nedenfor B.
Nr 1120 og 1121 f. Anm.
Ang. den i Typen indeholdte Allusion til
Navnet Sybaris, see Cavedoni Spicil. p. 19.
2 Dette Krotons Emblem var laant af dens Hovedguddoms, den pythiske
Apollos Dyrkelse. Det var ifolge et af Apollo i Delphi givet Orakelsvar
at Myscellos, der i Spidsen for Achæere drog ud fra Lacedæmon for at
anlægge Kroton, udvalgte Stedet til Byens Grund. (Strabo V i, 2, 3, p.
262. Suidas:
idQ^lag.')
1 Storken er muligt paa Grund af dens klaprende Lyd (xporo?) tilfoiet
med Allusion til Stadens Navn; jvfr Cavedoni Spicil. p. 21. Den var og
saa et apollinsk Symbol.