Previous Page  71 / 542 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 71 / 542 Next Page
Page Background

G RÆSK E FOLK. B.

47

af denne, som kan være den korinthiske, ved Handelen udbredt

til Kysterne0 ; andre ere utvivlsomt af attisk Fod 2>. Deseden

synes i Osten en egen Myntfod at have været i B rug, som en­

ten er en lidet forhOiet æginæisk og saaledes ligner den i Stor-

grækenland indfOrte, af hvilken de almindelige Stykker ere Di-

drachmer og Trioboler, eller snarere en forringet attisk, hvor­

efter de samme Stykker blive Tetradrachmer og Drachmer 3>. i

Ægypten blev af Ptolomæerne, istedetfor den af Alexander ind­

forte attiske, den ældre babyloniske eller æginæiske Myntfod

optaget, formodentlig fordi den var den herskende i de til-

grændsende doriske Stater Cyrene og Barce, og fordi den baby­

loniske Vægt-Inddeling overhovedet var den giældende i Ægypten.

G u ld e t blev udpræget efter de i de græske Stater gangbare

persiske Dariker, hvis Vægt stemmede med den attiske Mynl­

fod; de veiede nemlig omtrent 2 attiske Drachmer og gialdt i

Almindelighed 20 Solvdrachmer, idet Guldet havde den 1Odob­

belte Værdi af Solvets, undertiden ogsaa en hoiere. Den baby­

loniske eller ægina^iske Mynlfod anvendtes i Ptolomæernes Guld­

mynter 4) ligesom i deres Solvmynter.5) K o b b e r m y n t e n var

a fla n g t storre Værdi end den, Kobberet i Handelen havde6),

men afvexlende paa forskiellige Steder til forskiellige Tider. Uag­

tet der formodentlig til enhver Tid gaves en lovbeslemt Mynt-

1 See nedenf. Mytilene, Slæderne ved det sorte Hav: S in ope, Am isos,

Pantikapæon, Istros, og paa Lilleasiens Sydkyst: Masicytos og Aspendos.

3 Saaledes i det folg. Myrrhinas, Antigonos’s , Seleucidernes og de bithy-

niske Kongers Mynter.

3 See nedenf. Chios, Erythræ, de kappadociske Konger, Arados.

4 See Nr 1720 og 1735.

s Falske Solvmynter, som i foreg. Periode kun sieldent forekomme, ere

hyppigere i nærværende, sædvanligt af Kobber med en overtrukket Solv-

plade a:

subærate

, f. Ex. Nr 75 , 958 , 9 6 6 , 1030, 1039, 1042 o. s. v.

Subærate Guldmynter, som Nr 6 0 8 , ere meget sieldne.

6 Den var altsaa et Slags Tegn, der kun skulde giælde for Omsætningen

i Indlandet

(vofiiOfxa imxwQiov,

ifolge Platos Benævnelse). See over­

hovedet om de græske Kobberpenge Bæckh a. St. XX IV -XXV I.