![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0071.jpg)
G RÆSK E FOLK. B.
47
af denne, som kan være den korinthiske, ved Handelen udbredt
til Kysterne0 ; andre ere utvivlsomt af attisk Fod 2>. Deseden
synes i Osten en egen Myntfod at have været i B rug, som en
ten er en lidet forhOiet æginæisk og saaledes ligner den i Stor-
grækenland indfOrte, af hvilken de almindelige Stykker ere Di-
drachmer og Trioboler, eller snarere en forringet attisk, hvor
efter de samme Stykker blive Tetradrachmer og Drachmer 3>. i
Ægypten blev af Ptolomæerne, istedetfor den af Alexander ind
forte attiske, den ældre babyloniske eller æginæiske Myntfod
optaget, formodentlig fordi den var den herskende i de til-
grændsende doriske Stater Cyrene og Barce, og fordi den baby
loniske Vægt-Inddeling overhovedet var den giældende i Ægypten.
G u ld e t blev udpræget efter de i de græske Stater gangbare
persiske Dariker, hvis Vægt stemmede med den attiske Mynl
fod; de veiede nemlig omtrent 2 attiske Drachmer og gialdt i
Almindelighed 20 Solvdrachmer, idet Guldet havde den 1Odob
belte Værdi af Solvets, undertiden ogsaa en hoiere. Den baby
loniske eller ægina^iske Mynlfod anvendtes i Ptolomæernes Guld
mynter 4) ligesom i deres Solvmynter.5) K o b b e r m y n t e n var
a fla n g t storre Værdi end den, Kobberet i Handelen havde6),
men afvexlende paa forskiellige Steder til forskiellige Tider. Uag
tet der formodentlig til enhver Tid gaves en lovbeslemt Mynt-
1 See nedenf. Mytilene, Slæderne ved det sorte Hav: S in ope, Am isos,
Pantikapæon, Istros, og paa Lilleasiens Sydkyst: Masicytos og Aspendos.
3 Saaledes i det folg. Myrrhinas, Antigonos’s , Seleucidernes og de bithy-
niske Kongers Mynter.
3 See nedenf. Chios, Erythræ, de kappadociske Konger, Arados.
4 See Nr 1720 og 1735.
s Falske Solvmynter, som i foreg. Periode kun sieldent forekomme, ere
hyppigere i nærværende, sædvanligt af Kobber med en overtrukket Solv-
plade a:
subærate
, f. Ex. Nr 75 , 958 , 9 6 6 , 1030, 1039, 1042 o. s. v.
Subærate Guldmynter, som Nr 6 0 8 , ere meget sieldne.
6 Den var altsaa et Slags Tegn, der kun skulde giælde for Omsætningen
i Indlandet
(vofiiOfxa imxwQiov,
ifolge Platos Benævnelse). See over
hovedet om de græske Kobberpenge Bæckh a. St. XX IV -XXV I.