8 / 542
II
Navn af de romer s ke Co l on i er , som indbefatter alle de Mynter
med latinske Indskrifter, der ere slagne i de forskiellige Lande under
Roms Herredomme uden at have det eiendommelige romerske Præg.
De græske Mynter, som udgiore den væsentligste Deel af
Samlingen, ere henforte til 3 Per ioder . Til Grændse imellem de
2 forste Perioder er Midten af det 5te Aarh. f. Chr. taget, som i
den antike Kunsthistorie. Idet paa denne Tid den græske Kunst
naaede sin fuldstændige Uddannelse og tillige Bogstavskriften under
gik en betydelig Forandring, frembyde der sig for de til det fore-
gaaende Tidsrum horende Mynter tvende Kiendetegn i Kunststilen og
Skriften, hvormed andre Særegenheder enten ved Prægemaaden, Ty
pen eller Myntfoden sædvanligt staae i Forbindelse; ogsaa blev der
endnu ikkun anvendt Solv og Guld til Myntning. I den paafolgende
Periode prægedes tillige Kobber, og Mynterne stemme i Henseende
til Kunst, Technik og Skrift med den udviklede Culturs Tilstand.
Det romerske Kaiserdomme danner i det græske Myntvæsen, ligesom
i Historien, en ny Periode. Prægningen var da sædvanligt ind
skrænket til Kobber, og Kaiserens Hoved og Navn anbragtes paa Myn
tens Forside; hvor dette ikke var Tilfældet, afgive Præget eller Ind
skriften Skielnemærker for denne Periode, der blive sikkrere ved
Sammenligning med de Mynter, der indeholde Kaisernes Betegnelse.
I hver af disse Perioder findes en geographisk|Orden. Til Udgangs
punkt er det sydlige Grækenland valgt, som den græske Culturs tid
ligste Sæde og Midtpunkt, navnligen Ægina og Argos, hvor Mynt-
prægningen begyndte. Derfra er Retningen forst taget imod Nord
og Vest, nemlig over Hellas til de nordgræske Lande og derpaa
giennem det ægæiske og det joniske Havs Oer til Colonierne i Nedre-
italien og paa Sicilien, paa Galliens og Spaniens Kyster; herefter er der
gaaet imod Ost og Syd igiennem de græsk-asiatiske Lande til Africa.
Ved Stædernes Ordning i de enkelte Lande er Hensynet til deres
geographiske Beliggenhed, deres Vigtighed og indbyrdes Forbindelse
foretrukket for den alphabetiske Folge, hvorved de Mynter, der ere
nærmest beslægtede, ere holdte meest sammen i Beskrivelsen.
Gu ld- og Solv-Mynterne ere efter deres Vægt betegnede med
deres græske og romerske Navne, og ved de græske er Myntfoden
tilfoiet, forsaavidt den lod sig angive; Vægten er tillige anfort, hvor
den afviger fra den sædvanlige eller lader Tvivl om Rigtigheden af