F R E M T I D E N
Opad mod Solen —
fremad mod L yset og Livet
kæmpede gennem Aartusinder Slæ gt efter Slægt,
hver med sin Brøst og Skavank —
sit blødende Saar,
som man haabede paa under straalende L ys at faa lægt.
Opad mod Solen,
Kilden til Sundhed og Glæde,
kæmper frem deles hele den levende Jord.
— Ildnende under vor Kamp
har T r o e n paa F r e m t id e n
virket langt mer end A lverdens manende Ord.
Det var en heldig Tanke, der blev til Virkelighed, da man vedtog
at g ive Sygekassen for Personer med kroniske Lidelser Navnet
F r e m
t i d e n .
Den blev F r e m t i d e n paa sit Omraade. Den blev Grundlaget
for, hvorledes Sygekassebevægelsen som Helhed udviklede sig fra at
væ re stærkt begrænset til at blive, hvor det drejer sig om Sygdom,
alt omfattende.
Ordet F r e m t i d e n rummer saa uendelig meget. Der er Haab om
bedre Tider. Der er Higen mod det Maal, man stræber henimod. Der
er Forventning til det nye, man ved, der vil komme. Og med Tro paa
den Sag, man kæmper for, bliver Haab til Vished, Higen til Glæde,
og Forventning til fast Overbevisning om, at det nye netop vil blive,
hvad man ønsker at opnaa.
Frem tiden ligger saa nær, at man synes, man kan naa den. Derved
bliver Maalet dobbelt dragende.
Frem tiden ligger saa langt borte i det uvisse, at der ikke mere
findes Grænser for hvilken Udvikling, der kan ske.
Fremtiden ser de Fejl, Fortiden har begaaet, og den kan vare sig
for Gentagelse.