blev fremført i Kommissionen, været af Betydning for Sagens Ud
vikling.
MedHensyn til direkte økonomiskUnderstøttelse til de anerkendte
Sygekasser foreslaarKommissionenFastsættelse af en aarligSumtil
Anvendelse for Sygekasser, somgrundet paaEpidemi har haft særlig
stor Sygelighedogdermedforbundne store Udgifter.
Kommissionens Betænkning fik forøvrig ingen større Betydning,
og det viste sig ret snart, at de Forhold, hvorunder Sygekasse
bevægelsen virkede, stadig var utilfredsstillende; ikke des mindre
hengikderdogdenne Gangomtrent enhalv SnesAar, før dennæste
Kommission blev nedsat, somskulde beskæftige sigmedSygekasse-
spørgsmaalet, nemligKommissionenaf den20. September 1875, senere
sædvanligkaldet denældreArbejderkommission, forhvilkenOverpræ
sident
R o s e n ø r n
blevFormand.
Kommissionen afgav sin Betænkning efter godt tre Aars Forløb,
den 25. Oktober 1878; heller ikke dennes saa lidt somde to fore-
gaaende Kommissioners Arbejder resulterede imidlertid i Forelæg
gelsen af noget Lovforslag til Behandling paa Rigsdagen; men Re
sultatet af Kommissionens Arbejde blev dog det Grundlag, hvorpaa
Sygekassebevægelsenherhjemmeskuldevirkeogudvikles, indtil Loven
af 12. April 1892omanerkendteSygekasser traadte i Kraft den1. Au
gust sammeAar.
Somet afHovedpunkterneiKommissionsbetænkningenerdet værd
at fremhæve Forslaget om, at der tilstaas de Sygekassemedlemmer,
»derere syge udover denTid, i hvilkenForeningenyderHjælp, for-
saavidt de ere trængende, Kur og Pleie paavedkommende Kommu
nes Regning for ligesaa langTid, somSygekassenhar ydetHjælpen,
underForudsætningaf, at Foreningenunderstøtter i mindst 3Maane-
der, udenat derfordesædvanligeVirkningerafmodtagenFattigunder
støttelseindtræde«. HermederegentligBegyndelsengjort til densenere
saabetydningsfulde Udviklingaf Fortsættelsessygehjælp i Hen
holdtil Fattiglovens §63.
Kommissionen beskæftigede sig ogsaa indgaaende med Betalings-
vilkaarene for Sygehusbehandling og foreslaar, at »de offenlig aner-