SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

116 n aa r h an eller hun føler Kald til det fra Gud, samle indtil en Snes Børn i sin Stue eller i Missionshusets „lille Sal“ og saaledes alene holde Søndagsskole eller Børnegudstjeneste. Man vil dog snart ønske Medhjælp, om ikke til at tale til Børnene, saa til at se efter dem, sidde ibland t dem, hjælpe til med Sangen (eller ved Harmoniet), dele Bøger ud og hjælpe at slaa op i dem, holde Orden, holde Vagt ved Dø­ ren, tage sig af Søndagsbladene, holde Mandtal, Regnskab, huske paa Fødselsdage m. m. Dertil kan jo mange Gange de største af Børnene (eller nogle forhenværende, nu kon ­ firmerede Søndagsskolebøm) bruges. Det er ju st udmæ rket saaledes at sætte nogle af de større Børn i V irksomhed og at knytte nogle af de udgaaede vedvarende til Gerningen. E r der to, der arbejder sammen i Børnegudstjenesten, bør de helst møde begge hver Søndag, Børnegudstjenesten holdes, og dele Arbejdet, saa den ene tager „Teksten“, den anden „Bibelsproget“ (eller „H istorien“ ). Det er betydelig bedre end om de blot skiftes til at komme hver anden Gang. E r der lire eller flere kvalificerede Arbejdere, bør enten Gruppesystem med Klasselæsning indføres, eller Søndags­ skolen deles, saa den holdes p a a to eller flere forskellige Steder, hvis Afstandenes Længde opfordrer dertil. Hvor flere Søndagsskolearbejdere saaledes kommer til at arbejde isammen, komm er Spørgsmaalet op om det rette Samarbejde mellem Læ rerkræ fterne. At dette er godt, er af allerstørste Vigtighed. Lærerne skal — som et Afbillede af Menigheden overfor Børnene — være bundet sammen med Herrens inderlige Kærlighed, hvad det fælles Arbejde jo ogsaa netop ikke blot forpligter — men i ganske særlig Grad hjæ lper til. Der m aa ikke være nogen Misundelse mellem Arbej­ derne. At ingen m aa søge at lokke Børn fra en anden Klasse over til sig, siger sig selv. Men m an skal heller ikke stræbe efter at faa en særlig talrig Klasse. Der er egentlig ret snævre Grænser for, hvor mange Børn enhver Lærer kan være noget for. Mere end en 10 å 15 mødende Børn kan en Klasselærer vanskeligt overkomme. Det rette gode indbyrdes Forbold mellem Læ rerper