591169564

Krav paa Underholdsbidrag, maa det udtrykkeligt i Ind- Jfr. s. 18 . stillingen anføres, om der gaaes ud fra, at Bidraget skal oppebæres af den Trængende selv eller af Fattigvæsenet, hvilket ogsaa maa paaagtes, naar et Barn, til hvilket der skal svares Bidrag, henvises til et Hospital eller til Optagel­ sesanstalten. Hjælpens Art, og for hvor lang Tid den indstilles eller tilstaaes, maa nøiagtig anføres, og Afhøringen dateres og forsynes med U n d e r s k r i f t saavel af Forstanderen som, forsaavidt den Trængende er udenbys forsørgelsesberettiget eller hans Forsørgelsesret er tvivlsom eller uoplyst, tillige saavidt muligt af den Trængende, jfr. Fattiglovens § 43, 3die Stk. Kan den Trængendes Underskrift ikke faaes, anføres Grunden hertil. Endelig tilføies, at Forstanderen i sine Forhandlinger med den Trængende aldrig bør give bestemt Løfte om nogen Hjælp, som det ligger udenfor hans Kompetence selv at tilstaa, og i det Hele bør være varsom med at udtale sig om Hjælpens Art og Størrelse. Saadan F o r u n d e r s ø g e l s e og Af hø r i ng , som nu er omtalt, bø r som Rege l altid gaa forud, forinden nogen Hjælp tilstaaes. Er øieblikkelig Hjælp paatrængende nød­ vendig, navnlig i Sygdomstilfælde, bør den dog strax til­ staaes uden Hensyn til, hvor Vedkommende hører hjemme, og om der muligvis er Andre, der ere retlig forpligtede til at forsørge ham; men Undersøgelsen maa da fortsættes og tilendebringes og Afhøringen suppleres og indsendes saa snart som muligt. Un d e r s ø g e l s e om Trangen og med Hensyn til mulige Forandringer i Familieforholdene m aa g j en t a g e s , hver Gang Hjælp begjæres, selv om det kun er som en Fort­ sættelse af den tidligere Hjælp (Fornyelse eller Forandring). B. Hjælpens Bestemmelse. 1. Almindelige Kegler. Ved Fattighjælp forstaaes — idet der foreløbig ganske bortsees fra den særegne Bestemmelse i § 4 i Lov af 12te