591169564

Naar det ansees rigtigt at yde saadan Hjælp, bør denne ialtfald saavel den f ø r s t e Gang, en Person søger Hjælp, som overhovedet, s a a l æ n g e der er rimelig og nogenledes nær Udsigt til, at lian atter vil blive istand til at subsistere jfr. s. 45. ved egne Kræfter, kun tilstaa.es fo r en ko r t Tid, i Regelen ikke over 14 Dage ad Gangen; og dette gjælder derhos ubetinget, saalænge hans Forsørgelsesret ikke er endelig- oplyst og fastslaaet. Af de praktiske Hensyn, som ere nævnte ovenfor under Naturalhjælp, bliver Hjælpen til udenby s F o r s ø r g e l s e s ­ b e r e t t i g e d e i Almindelighed at give i Penge fremfor i Naturalier; men forøvrigt bestemmes Hjælpens Størrelse ganske som for indenbys Forsørgelsesberettigede og saa- ledes, at den Naturallijælp, som man eventuelt vilde have givet en saadan, omsættes i et omtrent tilsvarende Beløb i Penge, ligesom det er det herværende Fattigvæsen og ikke Forsørgelseskommunen, der fastsætter Hjælpen, jfr. Fattig­ lovens § 43, sidste Stykke. Hvad Varigheden angaaer, maa der derimod vises større Forsigtighed med at tilstaa Hjælpen for længere Tid ved udenbys end ved indenbys. Med Hensyn til de nærmere Regler for Pengehjælps Ydelse vil det være hensigtsmæssigt at skjelne mellem 3 Grupper, for hvilke der af det herværende Fattigvæsen tildels er vedtaget forskelligartede Bestemmelser, som lette Fastsættelsen af Hjælpen i det enkelte Tilfælde, nemlig: In te r ims h j æl p (hvorved her forstaaes enhver Penge- lijælp, der ikke tilstaaes enten som fast Almisse til i nd e n ­ bys Forsørgelsesberettigede eller som Pleiehjælp), P 1 e i e lij æ 1 p (baade midlertidig og vedvarende) og f as t Almi s s e (dog kun til indenbys Forsørgelses- berettigede). Interimshjælp kan tilstaaes dels som Hj æ l p for een Gang , dels som l øbende Hj æl p , det vil sige: dels saaledes, at det tilstaaede Beløb udbetales strax og under Et, dels saaledes, at det udbetales i liere mindre, ensartede Portioner med

jfr. s. 37 .

jfr. s. 90-91.