591169564

ydet Fattighjælp. Dette er at forstaa saaledes, at Fattig- lijælpen betragtes som ydet paa den Dag, da det konstateres, at Bidraget er uerholdeligt, hvad enten dette skeer ved en hos ham forgjæves foretagen Udpantning, eller ved at han efterlyses i »Politiefterretninger« eller paa anden Maade. Denne Fattighjælp skiller sig altsaa fra al anden der­ ved, at medens det ellers er Regelen, at Ingen kan modtage Fattighjælp uden efter egen Begjæring, og naar han er i Trang, er denne Art af Fattighjælp som en Pønalvirkning knyttet til Vedkommendes Undladen af at opf}dde en For­ pligtelse uden Hensyn til, om dette skyldes Mangel paa Villie eller paa Evne eller endog rent tilfældige Omstændig­ heder. Om nogen Virksomhed fra Forstanderens Side med Hensyn til Ydelsen af denne Hjælp er der efter Sagens Natur ikke Tale. Derimod maa Forstanderen ved Op­ tagelsen af Afhøring over Mænd i anden Anledning og specielt ved Spørgsmaalet om Forsørgelsesrettens Bestem­ melse altid have Opmærksomheden henvendt paa, om den Paagjældende ikke har modtaget Fattighjælp af denne Art, og afæske ham de hertil fornødne Oplysninger, altsaa navn­ lig om han har noget uægte Barn, som han er sat i Bidrag til, og om han har betalt dette. Uegentlig Fattighjælp. Herved forstaaes, som ovenfor S. 30 bemærket, visse Arter af Hjælp, som vel ydes i Henhold til Bestemmelserne i Fattigloven, og kun naar de i denne opstillede Trangs­ betingelser ere tilstede, men som ikke har Fattighjælps sædvanlige Virkninger. Hertil høre følgende enkelte Arter af Hjælp: Lægehjælp uden Medicin, jfr. Fattiglovens § 44. Ligesom denne Hjælp i det Hele ikke kan tilstaaes Nogen, der skjønnes selv at være istand til at bekoste den,

jfr. s. 99 — 102 .

jfr. S. 99.