591169564
ydet Fattighjælp. Dette er at forstaa saaledes, at Fattig- lijælpen betragtes som ydet paa den Dag, da det konstateres, at Bidraget er uerholdeligt, hvad enten dette skeer ved en hos ham forgjæves foretagen Udpantning, eller ved at han efterlyses i »Politiefterretninger« eller paa anden Maade. Denne Fattighjælp skiller sig altsaa fra al anden der ved, at medens det ellers er Regelen, at Ingen kan modtage Fattighjælp uden efter egen Begjæring, og naar han er i Trang, er denne Art af Fattighjælp som en Pønalvirkning knyttet til Vedkommendes Undladen af at opf}dde en For pligtelse uden Hensyn til, om dette skyldes Mangel paa Villie eller paa Evne eller endog rent tilfældige Omstændig heder. Om nogen Virksomhed fra Forstanderens Side med Hensyn til Ydelsen af denne Hjælp er der efter Sagens Natur ikke Tale. Derimod maa Forstanderen ved Op tagelsen af Afhøring over Mænd i anden Anledning og specielt ved Spørgsmaalet om Forsørgelsesrettens Bestem melse altid have Opmærksomheden henvendt paa, om den Paagjældende ikke har modtaget Fattighjælp af denne Art, og afæske ham de hertil fornødne Oplysninger, altsaa navn lig om han har noget uægte Barn, som han er sat i Bidrag til, og om han har betalt dette. Uegentlig Fattighjælp. Herved forstaaes, som ovenfor S. 30 bemærket, visse Arter af Hjælp, som vel ydes i Henhold til Bestemmelserne i Fattigloven, og kun naar de i denne opstillede Trangs betingelser ere tilstede, men som ikke har Fattighjælps sædvanlige Virkninger. Hertil høre følgende enkelte Arter af Hjælp: Lægehjælp uden Medicin, jfr. Fattiglovens § 44. Ligesom denne Hjælp i det Hele ikke kan tilstaaes Nogen, der skjønnes selv at være istand til at bekoste den,
jfr. s. 99 — 102 .
jfr. S. 99.
Made with FlippingBook Learn more on our blog