591169564

stede og i hvilken Udstrækning, afgjores forøvrigt altid af Afdelingen. Denne Hjælp erGjenstand for Refusion af Forsørgelses- kommunen, der altsaa altid maa oplyses. Forsørgelse a f Blinde , Døvstumme, Idioter og Sinds- jfr. S. 101 syge paa Anstalter , tilhørende eller godkjendte a f Staten, jfr. Fattiglovens § 61. Forsørgelsen af trængende Bl i nde paa Blindeinstitutet paahviler Staten og vedkommer i ingen Henseende Fattig­ væsenet. Derimod maa dette om fornødent træde til, livis de anbringes i det af Staten godkjendte Selskab »Kjæden«s Anstalter eller gjennem andre private Foreninger; men i sidste Fald er Hjælpen da egentlig Fattighjælp. Alle døv s t umme Børn skulle som Regel indbringes til et Døvstummeinstitut, naar de have naaet en Alder af 8 Aar. Omkostningerne afholdes af den Kommune, hvor Forældrene have fast Ophold paa den Tid, da Barnet »ind­ kaldes«. (I Kjøbenhavn afholdes Udgifterne hertil af Skole­ væsenet). Hjælp til den til Indlæggelsen fornødne Beklædning kan tilstaaes af Fattigvæsenet og afholdes af Forsørgelses­ kommunen, men har i kke Fattighjælps Virkninger. Aand s s va ge s Forsørgelse i Anstalter skeer, forsaa- vidt angaaer den Del af Udgifterne, der ikke udredes af Stats­ kassen (og udenfor Kjøbenhavn af Amtsrepartitionsfonden) for Fattigvæsenets Regning. (I Kjøbenhavn afholdes Ud­ giften af Skolevæsenet, forsaavidt og saalænge Vedkommende er under 18 Aar). Kommunen er kun pligtig at anbringe en Aandssvag paa en Abnormanstalt, naar det enten er nød­ vendigt for at opnaa Helbredelse eller Bedring, eller der kun paa den Maade kan ydes et forsvarligt Livsophold, f. Ex. fordi der af et aandssvagt Barns Paarørende ikke kan ydes det den særlige Pleie og det stadige Tilsyn, som det maatte have behov. Med Hensyn til Beklædningshjælp ved Indlæggelsen gjælde her lignende Regler som for Døvstumme. 5