NFSGrundtvig_1923

101 størst Indflydelse paa Studenterne, og netop derfor ansaa Grundtvig hans Virksomhed som særlig farlig, da han ikke kunde se rettere, end at det var den gamle Rationalisme i en let skriftteologisk Forklædning, Clausen var Ordfører for, ikke mindst i den nævnte Bog. Clausen søger her at forklare Modsætningen mellem Katolicisme og Protestantisme saaledes, at den k a t o l s k e K i r k e nærmest slutter sig til Kristus ikke ved noget aan- digt, indre Baand, men ved et historisk udvortes, idet den ikke udleder sin Avtoritet af sin Kristelighed, men sin Kriste­ lighed af sin Avtoritet; den hviler altsaa paa et historisk Grundlag, paa en given Avtoritet. »Den p r o t e s t a n t i s k e erkender ingen saadan given Avtoritet; ingen Avtoritet und­ tagen den hellige Skrift kan gælde for Kristne som Troskilde, og intet kirkeligt Samfund ifølge Arveret opstille sig selv som den sande Kirke.« Kunde det her synes, at Clausen er Skriftteolog, maa vi lægge Mærke til hans Betragtning af den hellige Skrift. »Lige­ som Protestantismen kun erklærer dem for Teologer, som er i Stand til at tolke Skriften i Skriftens Aand, saaledes er­ klærer den kun een Fremgangsmaade for den sande: den, som udgaar fra Skriftens Fortolkning og derefter bringer dens Lære i S a m k l a n g m e d F o r n u f t e n s Ud s a g n . « — »Den protestantiske Kirke,« siger han videre, »henholder sig med Rette udelukkende til den hellige Skrift . . . . som den eneste Trosnorm . . . .; den er det tilstrækkelige, fuldstændige Vehikel (o: Hjælpemiddel) for Læren, hvortil intet kan føjes, som intet kan tages derfra; og den er sig selv nok, sin egen Tolk, ved sig selv klar og indlysende for ethvert seende Øje.« Men »Protestanten, som idelig færdes og sysler med de hellige Bøger, kan ikke dølge det for sig selv, at Gentagel­ ser, der synes at kunne være undgaaede, er lige saa hyppige som Huller, der synes at burde være udfyldte; at Skriften tier, hvor man helst lyttede til dens Tale; at den taler dun­ kelt og ubestemt, hvor Øjet begærligst søger et ledende Lys; at et Slør hviler over enkelte Steder og enkelte Bøger med Hensyn til Avtenti, til Tekst og Fortolkning, som ingen Tid synes at skulle hæves Naar vi betænker den hele Øko­ nomi af vor hellige Skrift, betænker, at intet Ord er os umiddelbart overleveret af Jesus selv, heller intet Ord ud­ trykkelig beseglet ved hans højeste Avtoritet; at Jesu Taler og Bedrifter ikke i nogen fortløbende, fuldstændig Beretning, er os optegnede; at de tvende af hans Biografer ej en Gang