NFSGrundtvig_1923

112

V III.

GRUNDTVIG SOM TJENSTLEDIG PRÆST 1826 — 1839 .

S aaledes fik Grundtvig, hvad han selv har kaldt sit andet Vintersæde i Studerekamret, og under dette 13 Aars »Vintersæde« falder den betydeligste Del af hans Forfatter­ virksomhed, hvoraf særlig maa fremhæves hans Hoved­ opgørelse med Rationalismen, hans Forhold til den old-en- gelske Literatur, hans Salmedigtning, hans store Mytologi, Haandbog i Verdenshistorien og hans Krønikerim og endelig hans Skrifter om Folkehøjskolen og Virksomhed for den. I en Række Artikler i Maanedsskriftet foretog han i de første af sine Tjenestledighedsaar den Opgørelse med Rationa­ lismen, der for lang Tid bragte dennes Ordførere til Tavshed, men, som det nu kan være rigtigt at minde om, da Rationa­ lismen atter er bleven højrøstet. Artiklerne er siden ( 1865 ) af Grundtvig selv udgivne som Bog under Titlen »Om d en s a n d e K r i s t e n d o m o g om K r i s t e n d o m m e n s S a n d h e d . « Her stiller han Trosbekendelsen op som Regel for Skrift­ fortolkningen, medens Rationalisterne vilde have Fornuften til at være det. »Det er nu Teologernes Uvane,« siger han, »paa den ene Side at ophøje Jesu egne Ord til den egentlige Tros­ regel paa den anden Side at paastaa, at vi ikke har et eneste Ord af Jesus, hvorpaa vi med Sikkerhed kan bygge. Kristne gør sig kun latterlige ved at tvistes om, hvor Kristendommens Grundbegreb findes; thi har de optaget Kristendommens Grundebgreb i sig, maa de vel vide, hvor de fandt det; og har nu, som vi veed, alle Kristne fundet det i Kirken, saa maa det nødvendig ogsaa udelukkende findes der. Han gaar her ud fra den Grundbetragtning, at Tros­ bekendelsen ikke er nogen Sammenstykning, af Erkendelser, Kristne i Tidernes Løb er komne til, men et guddommeligt Udtryk for de Kristnes Tro, som den har været fra Be­ gyndelsen, som den er udtalt af Herren selv, der ene har Ret til at bestemme, hvad hans Kirke maa tro og bekende. Derfor siger han: »Hvo der nægter det mindste af den kristne Tro eller nægter Daabens Nødvendighed og begges saliggørende Kraft, han er mig en Ukristen, hvad Navn han