NFSGrundtvig_1923

113 saa end bærer; og hvem der ytrer Ringeagt for Herrens Bord, Herrens Tjeneste eller den hellige Skrift, han er mig en Separatist, med hvem jeg ikke kan have broderligt Sam­ fund; men hvem der vedkender sig Troen og bøjer sig for de grundkristelige Indretninger som Herrens Bud og fører et kristeligt Levned, han maa i øvrigt være saa særsindet eller saa selvklog, saa romersk-katolsk, saa zwingel-reformert, som han vil, i ham ser jeg en Medkristen, Medlem af den ene kristelige Kirke, og overlader til Hjertekenderen at bedømme, hvorvidt han i Grunden er, hvad han synes at være . . . . « »Naar vi holder fast ved Troens Ord, som er Aandens levende Røst, hvorefter Skriftens Bogstav skal udtydes og forklares, da kan vi ogsaa først med Held forsvare Troen mod dens Fjender og bestyrke den hos de tvivlraadige, thi saa længe vi vilde udlede Troen af Skriften, kunde Mod­ standerne trættes med os til Dommedag om, h v a d der var den kristne Tro, der skulde forsvares.« Han gør derfor Skel mellem Kirken og Kirkeskolen, mellem Tro og Teologi og vil ikke have nogen Slags Teologi gjort til Salighedsvilkaar. Imidlertid er det jo muligt i Troens Lys ved Hjælp af de hellige Skrifter at paavise, hvad det var, Kristus og Apostlene kaldte Kristendom, og denne, det nye Testamentes Kristendom, maa jo, fordi den er den oprindelige, være den ægte, sande Kristendom, men saa maa Rationalismen, der i mange Hovedpunkter strider derimod, være en uægte Kristendom, og for saa vidt den strider mod noget Led af Trosbekendelsen i Daabens Pagt, være en Fornægtelse. Vi bekender, at vi tror paa Jesus Kristus, Guds enbaarne Søn, Vorherre, undfangen -ved den Helligaand og født af J o m f r u e n Marie; og den hellige Skrift beretter om hans Undfangelse og Fødsel paa samme Vis. Men Flertallet af Rationalisterne forkaster gerne det vidunderlige, der skete ved hans Fødsel, erklærer det for noget, der ikke skal tages bogstaveligt. Han kalder sig selv Guds og Menneskens Søn, og har vi læst Fortællingen om hans underfulde Fødsel som en sand Historie, maa vi forstaa, at hvad der end maatte ligge i de Ord, saa ligger der bl. a. dette, at han paa sin Faders Side var Guds og paa sin Moders Menneskens Søn, at han har Aand tilfælles med Gud, men Legem og Hjerte med os. Dette ser nu Rationalismen ikke; den gør ham til et blot Menneske, medens han selv, navnlig i de Taler, Evangelisten Rosendal: N. F. S. Grundtvig. 8