NFSGrundtvig_1923

114 Johannes har optegnet, fremstiller sig som G u d s e n - b a a r n e S ø n, eet med Faderen i Væsen, Magt og Herlighed: »Hvilke Ting, som Faderen gør, de samme gør Sønnen ligesaa. Ligesom Faderen opvækker døde og gør levende, saa gør og Sønnen levende, hvilke han vil, at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen.« »Ligesom Faderen har Livet i sig selv, saaledes har han givet Sønnen at have Livet i sig selv; og han har givet ham Magt til at holde Dom.« »Alle Ting er mig overgivne af min Fader, og ingen ken­ der Faderen uden Sønnen, og hvem Sønnen, vil aabenbare det. Ligesom Faderen kender mig, saa kender jeg Faderen. Jeg og Faderen, vi er eet. Faderen er i mig, og jeg i ham; dersom I kendte mig, kendte I og min Fader; hvem der har set mig, har set Faderen. »Hvad I beder Faderen om i mit Navn, det vil jeg gøre, saa Faderen skal forklares ved Sønnen. Forklar mig, Fader, med den Klarhed, jeg havde hos dig, før Verden var.« Sandhedskærlige og betænksomme Læsere vil af saa- danne Skriftsteder finde, at man efter Jesu Ord maa tro paa ham som en guddommelig Person, hvis Enhed med Faderen vel er for dyb en Hemmelighed til at udgranskes i Støvet, men hvis Guddomsære skal forkyndes gennem alle de Slæg­ ter, der vil bære Navn efter ham. Rationalismen skildrer det fremdeles som Jesu Hoved­ ærinde her til Jorden, at han skulde undervise Menneskene, være »Dydens milde Lærer«, som den evangelisk-kristelige Salmebog ynder at kalde ham; den finder det derfor at være en Mangel ved vor kristne Trosbekendelse, at denne intet Udtryk har for hans Lærervirksomhed, men gaar med eet Skridt lige fra hans Fødsel af Jomfru Marie til hans Pinsel og Død under Pontius Pilatus. Han selv udtaler sig om sit Hovedærinde her til Verden paa en anden Maade end Ratio­ nalisterne. »Det er hans Vilje, som udsendte mig, at hvo som ser og tror paa Sønnen, skal have et evigt Liv, og jeg vil op­ rejse ham paa den yderste Dag. Jeg er det Brød, som lever, som kom ned af Himlen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid, men ogsaa det Brød, jeg vil give, er mit Kød, som jeg giver for Verdens Liv.« »Jeg er den gode Hyrde. Den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene. Jeg sætter mit Liv til for Faarene.