NFSGrundtvig_1923

115 Jeg sætter det til, at jeg skal tage det igen; ingen tager det fra mig; jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til og Magt til at tage det igen.« »Saa elskede Gud Verden, at han hengav sin enbaarne Søn, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.« »Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit Liv til en Genløsnings Be­ taling for mange.« »Sandelig, sandelig siger jeg eder: uden Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dør det, bærer det megen Frugt.« »Mit Blod udgydes for mange til Syndernes Forladelse.« Hans Hovedærinde er altsaa efter hans egne Ord hans Selvopofrelse. Hans Død var en Nødvendighed, hvis Kraft frelser os. Rationalismen forstod ved Tro paa Jesus det at bifalde hans Lærdom, han selv aabenbart noget langt dybere og mere omfattende: Selvets Fornægtelse og Hjertets fuldkomne Hengivelse til ham, Bekendelsen af ham for Verden, Sønder- rivelse, om saa skal være, af de ømmeste Baand for hans Skyld. »Den, som tror paa Sønnen, dømmes ikke, men hvo der ikke tror paa Sønnen, er allerede dømt ___ « »Den, der vil bekende mig for Menneskene, ham vil jeg bekende for min Fader, som er i Himlen; men den, som nægter mig for Menneskene, vil jeg nægte for min Fader i Himlene.« »Dersom nogen kommer efter mig, han fornægte sig selv, tage sit Kors op og følge mig.« »Den, der ikke for min Skyld hader Fader, Moder, Søster og Broder, er mig ikke værd.« Rationalismen fremstiller Menighedens Enhed med Kri- stus og dens indbyrdes Enhed som en moralsk, ikke en væsentlig (organisk) Enhed, medens han selv, idet han af sine troende kræver fuldstændig Overgivelse og kærlig Selv­ fornægtelse for hans Skyld og Selvopofrelse i hans Navn, og deres Hjerter siger Ja dertil, gør dem til en aandelig og hjertelig Enhed med sig selv, gør det paa vidunderlig, men virkelig Maade gennem den hellige Daab og Nadver. Han siger: »Jeg er det sande Vintræ, og I er Grenene. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver