NFSGrundtvig_1923

124

de mægtige Porttaarne; Murværket rimslaget, brustne Skanserne! B rudt ned, styrtet alt, undergravet — af Ildens Magt« —

»Du vældige Stenmur, styrtet af Skæbnen! Rokket og revnet er Ringmurens Kæmpeværk;

Tagene borte, Taarnene rave,

da sagde Grundtvig: »Ja, her er der noget af det stor- slaaede, som Engelskmændene altid har haft deres Styrke i.« I England glemte man ham da heller ikke. Efter hans Død kom der fra et engelsk lærd Selskab gennem det en­ gelske Udenrigsministerium en Anmodning til vor Regering om en Kopi af den »Rapport«, man formodede, Grundtvig havde afgivet om sine Englandsrejser; man vilde da med Glæde sende den danske Regering fotografiske Kopier af de gamle Haandskrifter. En saadan »Rapport« fandtes imidlertid ikke, men dog nogle Papirer vedrørende denne Sag. Ved Arbejdet med de angelsaksiske Haandskrifter, sær­ lig Kædmon, fik Grundtvig Stødet til at genoptage en Tanke, han allerede havde haft i sin Ungdom, nemlig at skrive en Samling bibel- og kirkehistoriske Digte og Sange: hans »Sangværk til den danske Kirkeskole«, en enestaaende mærke­ lig Digtsamling, enestaaende ikke alene ved Digtenes Værd, men ved den Rigdom af Melodier, vore Komponister har kapedes om at levere dertil. Flere af Tekserne i denne Samling har Grundtvig hentet fra de angelsaksiske Haandskrifter, og fra Exeterbogen har han bl. a. hentet den højst mærkelige Himmelfartssalme: »Kommer, Sjæle dyrekøbte.«

IX.

GRUNDTVIGS SALMEDIGTNING.

rundtvig var, det vil alle indrømme, en Digterbegavelse af meget høj Rang og af den Art som de gamle Skjalde, der vilde ildne andre ved deres Sang, ikke nøjes med at skaffe dem en kunstnerisk Nydelse. Og en saadan Digter vil, naar han bliver kristelig greben, drages mod Salmedigtningen. Saaledes gik det ogsaa Grundtvig. Da hans Barnetro