NFSGrundtvig_1923

128 Aanden for nær . .. .«

Det var vel nærmest denne for­ nyede, indtrængende Henvendelse, der gjorde, at Grundtvig sendte Busck Salmen: »Tag det sorte Kors fra Graven,« som han digtede i Paasken 1832 . Men deraf fulgte, at Busck fornyede sin Opfordring mere indtrængende og bad Grundtvig af ham modtage, hvad han behøvede at leve af for sig og sine, og saa tage fat paa Salmerne. I Juni 1835 skrev han saaledes: »Hvor meget behøves der, kære Ven! for at du i et Aars Tid, om Gud vil give dig Sind dertil, kan passe din Dont som Salmedigter? . . . . Jeg sidder her med flere Penge om Aaret, end jeg efter min Samvittighed kan for­ bruge for mit Huses Del. Lægge Penge op har jeg ikke Sind til, da jeg kun kan faa 4 pCt. Derfor har jeg hid­ indtil laant Vorherre lidt, og det glæder mig saa inderligt, at jeg har kunnet og kan det; thi det er ganske ubetalelige Renter, som du jo veed, at han giver . . . . Kære Ven! Jesus har sagt: »Bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig aabenbart!« Saa bøje du dine Knæ og dit Hoved, som begynder at vorde graat og gammelt, og spørg ham — spørg ham i Jesu Navn, om du tør afslaa mit Tilbud. Gud vejlede dig! Jeg tror det ikke . . . . « Grundtvig maatte nu tage mod hans Tilbud, lejede sig en Husende ved Emilies Kilde paa Strandvejen og tog fat paa Arbejdet, der nu gik rask fra Haanden. »De gamle Salmer,« skrev han »klinger dejligt i mit Øre med det blaa Hav og den blaa Himmel for Øje.« Busck vilde, at det hele skulde blive en Hemmelighed mellem de to; Grundtvig derimod hævdede, at kristne Præster havde Kald til at lade Verden se deres gode Gerninger, for at den derved kunde komme til at ære deres Fader i Him­ len. Og da Busck var død 1869 , offentliggjorde han For­ holdet ved at udsende følgende Digt: »Her Gunni Busck i Brøndbyvester, han var min ejegode Ven; som ham imellem Sjællands Præ ster jeg har kun meget faa igen. Og det om ham skal mindes længe:

Han spared ej paa sine Penge, naar Herren havde dem behov.