NFSGrundtvig_1923

130 eller rettere et Udvalg af al den Sang, der har lydt til Guds Ære gennem alle Tider og saa vidt, som Himlen er blaa. »Sangværk til den danske Kirke« er nemlig intet mindre end et Forsøg herpaa. Og om dette Forsøg har den grund­ lærde Dr. Rudelbach i 1854 — paa en Tid, da han var bleven Grundtvigs afgjorte Modstander — udtalt sig saaledes: »Vi maa glæde os over denne kristelige Universalitet og forbavses over det Omfang, hvori Opgaven er løst. Alt er saa levende opfattet, at det kan og maa sprede Gnister og samle Gnisterne til en Aandens Flamme. Der er givet Prøver af det ædleste og bedste i enhver Salmedigtning (undtagen den bøhmiske), og disse fremstiller ved Forfatterens poetiske og metriske Kunstfærdighed paa en udmærket Maade det ejendommelige ved enhver Sang.« Der er for det første gengivet Sange med Emner fra d e n h e l l i g e S k r i f t . Der er ikke mange af dens Bøger, der ikke har givet ham Emner, naturligvis især til »Sang­ værk til den danske K i r k e s k o 1 e « : Sangværkets bibelhisto­ riske Del; men ogsaa Sangværket til den danske K i r k e har en Mængde bibelske Salmer, især fra Israels Salmebog: »Davids Salmer«, som vi jo plejer at kalde den. Der­ iblandt er: »I de gyldne Himmelsale holdes Raad om Jordens Nød« (Salme 16). »Himlene, Herre, fortælle din Ære, i Mesteren prises af Hvælvingen blaa« (Salme 19). »Med os har det slet ingen Nød, mens Herren er vor Hyrde« (Salme 23). »Aanden i Ordet dalet ned, vor Trøster og Husvaler« (Salme 37). »Hyggelig, rolig, •Gud, er din Bolig« (Salme 84). »Giv mig, Gud, en Salmetunge, saa for dig jeg ret kan sjunge« (Salme 92). »Lovsynger H erren, min Mund og mit Indre« (Salme 110). »Er det muligt, er det sandt? Overstod vi Faren?« (Salme 124— 126). »Ved Babylons Floder vi sørgende sad« (Salme 137). Sangtekster fandt han ligeledes hos Profeterne, f. Eks.: Jes. 35: »Blomstre som en Rosengaard skal de øde Vange.«