NFSGrundtvig_1923

131

Jes. 53: »Al den ganske Kristenhed priser Guds Barmhjertighed.« Esekiel 7: »Libanons de høje Cedre.« Joel 2: »Fat Mod, du Jord, vær frisk og glad!« Mika 5: »Bethlehem, Efrata, synes du end mellem Søskende ringe.« Sakarias 4: »Foragter ej de ringe Dage.« Og ikke mindre fandt hans Tekster i det nye Testa­ mente, f. Eks.: Matth. 5: »I Flerrens Flus det toner paa hver Forsamlingsdag.« Joh. 6: «Herre, hvor skal vi gaa hen?« 1ste Kor. 3, 13: »Til klart Guds Aasyn vi skal se.« Efes. 1: »Vil du Kirkens Spir forgylde.« Et Eksempel paa, hvorledes hans Salmer paa en mærke­ lig levende og gribende Maade gengiver den hellige Skrifts Tanker, ja dens Ordlyd, og dog er højt poetiske, har vi i Salmen: »Sørger ej for dem, der sove med Guds Fred i Gravens Skød«, som man bør sammenligne med 1ste Thess. 4 , 13 — 18 , hvorfra den er tagen. Af g r æ s k e H y m n e r var der ingen overførte paa Dansk, før Grundtvig i Sangværket skænkede os 38 . Herom siger Dr. Rudelbach, at Grundtvig ved Overførelsen af disse har ristet uforgængelige Runer i det danske Salmeværk, og at Hjertet kun har Rum for det ene Ønske, at Menigheden vil tilegne sig det, som det er givet. »Stor og udmærket i sin Frugtbarhed paa Salmer var,« siger han, »den græske Kirke, og hvad en mægtig poetisk Aand kan udlokke for Toner deraf, har Grundtvig bevist ved fra hine fjerne Enemærker at hjembringe en Skat, som ingen skal kunne rose sig af.« Der har vi først Julesangen: »Mens i Krybben spæd du laa«; den kendte, skønne Sang fra den stille Uge: »Med sin Alabasterkrukke«; Langfredagssangen: »Ti, alt Kød, for Aasyn hans, som paa Korset blegner«; Paaskelørdagssangen: »Hør vor Helligaftens Bøn«; de mageløse Paaskesalmer: »I Dag sukker Helved og klager«, »Herren af Søvne opvaag- ned, opsprang«, »Engelen som Lynet« og »Frydelig Himmel °g Jord synger i Kor«; Himmelfartssalmen: »Optagen er i Herlighed«; Pinsesalmen: »Himlene, Talsmand, fortæller din Ære«; og Altergangssalmen: »Glade i Skare Engle nedfare«. 9*