NFSGrundtvig_1923

Et lignende Tal af l a t i n s k e H y m n e r og Sekvenser vil man finde i Sangværket. Af dem var der ganske vist en Del oversat paa vort Modersmaal før Grundtvigs Tid; dog bragte han mange nye hjem og gav bedre Bearbejdelse af andre. Vi kan nævne: af A m b r o s i u s (f. 340 ) : »Hedenska­ bets Frelsermand« og »Stjernernes Skaber og Himlens Drot«; af Spanieren P r u d e n t i u s ( 405 ) : »Med Sorgen og Klagen hold Maade«, der hos ham har faaet en langt heldigere Form end i den tidligere Bearbejdelse; af Ireren S e d u l i u s : »Fra Solens Vugge til Solens Grav«; af Frankeren V e n a n t i u s F o r t u n a t u s ( 600 ) : »Lad vaje højt vort Kongeflag«; den franske Kong R o b e r t d e n H e l l i g e s (død 1130 ) dybe og inderlige: »Kom, o Helligaand, kom brat«. Denne sidste vil man maaske regne til den Overgangs­ form fra Middelalderens egentlige »Hymne« til Reformations­ tidens »aandelige Vise«, som vi kalder S e k v e n s e r , og som de gamle kaldte »Haler« eller »Lejser«, fordi mange af dem var Sange, som Menigheden nynnede, mens det musi­ kalsk dannede Munkekor udførte sit »Halleluja« eller »Kyrie eleison«. Af disse har Grundtvig hjemført mange. Vi kan nævne de to, der almindelig tillægges den berømte B e r n ­ h a r d a f C l a i r v a u x (død 1153 ); »Hil dig, Frelser og Forsoner« og »Vorherres Jesu Mindefest«; og ikke mindre lægger vi Mærke til 8 af Parisermunken A d a m a f S t . Vi k ­ t o r (død 1147 ): »Hil dig, vor Fane«, »Verdens Igenfødelse«, »Gamle Surdejg, ud af Huset«, »Dag med Ære, Dag med Ynde«, »Dag uden Mage«, »Kærligheds og Sandheds Aand«, »Enlighed er ej det bedste« og »Virkelig det nu er blevet«. Desuden tog han en Mængde af navnløse Forfattere, som »Et Barn er født i Bethlehem«, »Krist stod op af Døde«, »Til Himmels for den Ærens Drot«, »Lad det klinge sødt i Sky« o. m. fl. Af Sange, digtede paa Folkenes Modersmaal, hentede han navnlig fra England en stor Mængde, dels fra den gamle Angelsaksertid og dels nyengelske. Naar man ikke tager Hensyn til de mange Bidrag til S k o l e sangværket, han fandt hos Skjalden Kædmon (fra Tiden før 700 ), men kun til Kirkesalmerne, maa det være nok at nævne den mærkelige Sang om Herrens Nedfart til de dødes Rige (»I Kvæld blev der banket paa Helvedes Port«) og den storladne Himmel­ fartssalme »Kommer, Sjæle dyrekøbte«; og af de nyere en­ gelske: Daabssalmerne »Herren strækker ud sin Arm« og